Annonce
Varde

Syv ansatte blev syge: Fabrikker kan frit bruge farlige kemikalier

Det er ikke kun på Sky-Light, at farlig kemi kan gøre medarbejderne syge, mener kilder, som Fagbladet 3F har talt med. Foto: Chresten Bergh
Virksomheder kan uden problemer tage nye stoffer i brug uden at have styr på, hvor giftige de er, og hvordan man skal beskytte sig. Det skriver Fagbaldet 3F, efter det er kommet frem, at en række medarbejdere er blevet syge af at arbejde med kemikaliet PMDA på et plastfabrik i Varde.

Kemi: Syv ansatte er blevet syge efter at have arbejdet med et farlig kemikalie, PMDA, på Sky-Light, der er en plastikvirksomhed i Varde. Andre virksomheder kan også tage farlige kemikalier i brug, konkluderer Fagbladet 3F.

Det er tilfældet, selvom der er masser af forordninger, lovgivning og bekendtgørelser, som skal regulere den farlige kemi. Alene EU's REACH-forordning fylder 852 sider.

- REACH er på mange måder et kæmpe skridt fremad for at få styr på farlige kemikalier. Det beskriver i detaljer, hvordan man skal gøre, når man skal håndtere kemikalierne - for eksempel med datablade. Men der mangler opfølgning, hvis ikke man overholder reglerne. Implementeringen halter, siger Steffen Foss Hansen, lektor ved Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU, til Fagbladet 3F.

Han oplever, at mange sikkerhedsdatablade har en "håbløs kvalitet". Sikkerhedsdatablade er papirer, som virksomhedernes medarbejdere skal have adgang til, og hvor det blandt andet skal fremgå, hvor farligt stoffet er.

Annonce

PMDA på Sky-Light

  • Fra 2009-2017 har Sky-Light, der er en plastikvirksomhed i Varde, brugt et stof, der hedder PMDA. Det gør, at Sky-Light kan bruge en større mængde genbrugsplast i sin folieproduktion, fordi det giver folien en bedre kvalitet.
  • I 2015 begynder medarbejdere at blive syge. Først er der en mistanke om, at det kan skyldes PMDA. Senere bliver det påvist.
  • Sky-Lights administrerende direktør, Søren Kjær Larsen, mener, der er taget alle forholdsregler og fulgt alle retningslinjer om anvendelse af PMDA. Han fortæller, at han er dybt berørt af, at medarbejdere er blevet syge på Sky-Light.

Ingen forhåndsgodkendelse

Der er ikke en egentlig forhåndsgodkendelse af kemikalier, som systemet er indrettet i dag.

- Det er den forkerte logik: Hvis ikke man har informationer om giftvirkninger, betragter man stoffet som uskadeligt. Men bare fordi vi ikke ved noget, kan stoffet jo godt være farligt. Hvis ikke man har erfaringer med det, skal man ikke udsætte medarbejderne for stoffet. Det vil jeg kraftigt advare mod. Men det sker desværre hele tiden, siger Phillipe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, til Fagbladet 3F.

Ingen sanktioner

Der er mulighed for bøde og fængselsstraf til ledelsen på virksomheden, hvis den bryder loven vedrørerende kemikalier. Her giver Arbejdsmiljøloven mulighed for at putte den ansvarlige direktør i fængsel i et år.

Arbejdstilsynet har ikke været i stand til at svare Fagbladet 3F på, hvor ofte denne paragraf er blevet taget i brug, når det handler om farlig kemi. Men Fagbladet 3F erfarer, at det sjældent sker.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce