Annonce
Udland

Facebook-ansatte vil have chefen til at standse Trump

Erin Scott/Reuters
Mark Zuckerberg har afvist at blokere Trump-beskeder, som rivalen Twitter griber ind overfor.

Der er utilfredshed blandt ansatte i Facebook over det sociale medies chef, Mark Zuckerberg.

Han vil ikke gribe ind mod indlæg med et forkert eller truende indhold fra USA's præsident, Donald Trump.

Utilfredsheden er opstået, efter at Twitter forleden greb ind over for et indlæg fra Trump, hvor han skrev, at der kan blive svindlet med brevstemmer.

Twitter markerede indlægget som vildledende med en opfordring til læsere om at læse om kendsgerninger om brevstemmer.

Siden har Zuckerberg sagt i et interview med tv-stationen Fox News, at private sociale medier ikke skal være "sandhedens mæglere", hver gang folk siger noget.

- Mark tager fejl. Jeg vil bestræbe mig på så højlydt som muligt at ændre hans mening, siger Ryan Freitas, der er designdirektør i Facebook, på Twitter.

Han tilføjer, at han er ved at organisere omkring 50 kolleger, der deler hans holdning.

I fredags greb Twitter igen ind over for et tweet fra Trump.

Det var på et tidspunkt, hvor urolighederne i amerikanske byer bredte sig efter den voldsomme anholdelse i mandags i Minneapolis, hvor en sort mand døde.

Trump advarede demonstranterne om, at "når plyndringerne begynder, begynder skyderierne".

Twitter skrev, at denne besked bryder med Twitters regler om, at man ikke må "glorificere vold", så ordene blev dækket.

Beskeden fra Trump blev også bragt på Facebook, men Zuckerberg besluttede at lade den stå uden at gøre noget.

- Vor holdning er, at vi bør gøre så mange udsagn som muligt tilgængelige, medmindre det vil udgøre en umiddelbar risiko med specifikke skader eller fare, sagde Zuckerberg blandt andet.

Flere af Zuckerbergs ansatte skriver åbent på Twitter, at de ikke er enige med deres chef.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, men jeg ved, at det ikke er acceptabelt ikke at gøre noget, skriver Jason Stirman, ansat i Facebooks udviklingsafdeling.

/ritzau/AFP

Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Aabenraa

Jebsen-arvinger holder hånden under passion: Nyt naturcenter består

Kolding

Beruset mand anholdt: Kørte i den gale retning på motorvejen

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Coronapandemien gør det svært at rejse i Vesten - det har sat terror på pause

EfB

Mads Larsen glæder sig over klar strategi og central rolle på holdet: Ny EfB-anfører er i sit livs form

Sport

Mens du sov: Få nattens danske OL-højdepunkter her

Aabenraa

Har været forsvundet siden lørdag eftermiddag: Politiet beder borgere om hjælp med at finde savnet 68-årig kvinde

Varde For abonnenter

Hun søgte aktiv dødshjælp, før en kostomlægning befriede hende fra et liv i smerter

Sydjylland

Risiko for farligt vejr: DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud

Annonce