Annonce
Sydjylland

Facebook er fantastisk, men...

Anders Hjelmer Paulsen er social media-journalist på JydskeVestkysten. Her tager han fat på aktuelle emner og kigger tilbage på ugen på de sociale medier. Klummen er et udtryk for journalistens egen holdning.


Lad det være sagt med det samme. Jeg elsker Facebook. Det er i min optik en af 00'ernes mest fantastiske opfindelser, som har givet befolkningen en stemme ud til resten af verden. Hvis en tilfældig borger skriver en statusopdatering, som tilpas mange finder interessant, går opslaget viralt, og når ud til flere mennesker, end aviserne kan præstere i læsertal på de trykte aviser.

Og det er ikke kun mig, som har kastet min kærlighed på Facebook. En undersøgelse fra sidste år viser, at hele 47 procent af danskerne får deres nyheder gennem sociale medier. Måske burde jeg være begejstret over det faktum, da jeg selv beskæftiger mig med sociale medier på JydskeVestkysten. Men når flere og flere - og især unge - får deres daglige nyhedsudbud via Facebook, mener jeg, at vi har et problem. For mens aviserne prioriteres efter et princip om væsentlighed, bliver nyhederne på Facebook prioriteret efter en algoritme som 100 procent ligger i hænderne på Facebook. Her vinder kattevidoerne ofte over de væsentlige historier om trepartsforhandlinger, lokalpolitik og EU-reformer.

Kigger man på de mest virale historier på Facebook i torsdags, finder man eksempler som disse:

  • Stjal to colaer: Står til udvisning i seks år.
  • Pernille fik risikabel 'mommy makeover': Jeg føler mig som en på 20 år.
  • Flygtningefrygt spreder sig ved Roskilde: Beboere barrikaderer sig.

Nu tror du sikkert, at eksemplerne er hentet fra tabloidpressen. Men de tre historier kommer fra TV 2 Nyhedernes Facebook-side. Og her kommer en vigtig pointe. Medierne - inklusiv JydskeVestkysten - ved godt hvilken type historier, som får et godt liv på Facebook med mange delinger, likes og kommentarer. Det er de opsigtsvækkende og sensationelle historier. Artikler, som er lette at forstå, vækker en følelse eller måske endda forarger. Og derfor lægger journalisterne - inklusiv mig selv - flere af den type artikler på Facebook, fordi vi ved, det virker. Det skaber klik og masser af interaktion fra brugerne, og som ringe i vandet bliver historierne spredt ud til et langt bredere publikum end historierne om trepartsforhandlinger, lokalpolitik og EU-reformer.

Den mest populære historie på JydskeVestkystens Facebook-side blev i torsdags en artikel om antallet af singler i landsdelen - en nyhed som flittigt blev kommenteret af de mange brugere, som er på udkig efter en kæreste. Og mens Facebooks algoritme bestemte, at historien skulle ud til 31.224 brugere, blev samme historie nedprioriteret - ud fra et væsentlighedsprincip - til en note i avisen.

Den mindst populære historie på vores Facebook-side var omvendt en dybdeborende og afslørende artikel om forholdet mellem ambulanceselskabet Bios og Region Syddanmark. Her bestemte Facebook, at artiklen skulle præsenteres for beskedne 6210 brugere, fordi der ikke var nok, som kommenterede, delte eller likede nyheden. I avisen blev artiklen prioriteret som den vigtigste nyhed i vores indlandssektion.

Facebook er fantastisk, men hvis danskerne tror, at Facebook er et spejl af virkeligheden, må de tro om. Hvis man ønsker et bredt udsnit af dagens vigtigste nyheder, får man dem ikke på de sociale medier. Her må man ty til de traditionelle mediers netsider eller - og nu lyder jeg gammeldags - læse de trykte papiraviser, som stadig redigeres efter et princip om væsentlighed.

Annonce

Når flere og flere - og især unge - får deres daglige nyhedsudbud via Facebook, mener jeg, at vi har et problem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce