Annonce
Esbjerg

Facebook-exit vender op og ned på landmands fremtid

Lars Henning Svendsen havde fået at vide, at det var 100 procent sikkert, at Facebook ville bygge et datacenter i Esbjerg. Nu står han tilbage med et landbrug, som han er ved at afvikle. Foto: André Thorup
Den næststørste lodsejer på datacenter-arealet ved Andrup står tilbage med ubrugelige marker og årtiers avlsarbejde, der nu er tabt på gulvet, fordi han satte køerne ud i forventning om Facebook-handel.
Annonce

Esbjerg: Facebooks tilbagetog fra Esbjerg efterlader nu landmand Lars Henning Svendsen og hans familie med en usikker fremtid.

Som den næststørste jordbesidder med godt 50 hektar - eller 500.000 kvadratmeter - inden for det planlagte datacenter-areal var den midaldrende landmand og hans familie mere end godt i gang med at forberede sig på et nyt liv, da hans datter onsdag aften ringede:

- Hun havde læst på tekst-tv, at Facebook ville skrinlægge datacentret i Esbjerg. Og ja, tænkte jeg, det kunne jeg ikke gøre så meget ved, men jeg er godt nok gevaldig træt af det hele for at sige det på godt jysk, siger Lars Henning Svendsen og fortsætter:

- Vi fik af en amerikansk direktør fra Facebook at vide, at deres datacenter i Esbjerg var 100 procent sikkert. Kun en finanskrise kunne forhindre det, sagde han.

Annonce

Avlsarbejde tabt

Den overraskende udmelding fra Facebook spolerede hele hans nattesøvn, og nu skal han og familien til at genoverveje tilværelsen.

Lars Henning Svendsen, der har drevet landbrug med malkekvæg i næsten 30 år på slægtsgården, som han overtog efter sin far, begyndte sidste år at sælge ud af besætningen, fordi gravearbejdet betød, at køerne ikke kunne komme på græs. 35 stykker af det bedste malkekvæg blev sat ud, mens han bevarede 25 køer i stalden, fordi han har staldvarmeanlæg.

Mentalt var Lars Henning Svendsen ved at vænne sig til tanken om at skulle lave noget andet. Det har Facebooks exit fra Esbjerg nu lavet om på.

- Jeg har altid været landmand. Nu er gode råd dyre. Jeg skal have fundet ud, hvad jeg skal. Jeg har jo allerede tabt mange, mange årtiers avlsarbejde. De køer, jeg har tilbage, er desværre de ringeste, siger Lars Henning Svendsen.

Om lidt skulle han have haft sine resterende køer på græs, men det er ikke muligt, eftersom jordbundsundersøgelser og arkæologiske udgravninger forud for datacentret-byggeriet har efterladt Lars Henning Svendsens marker i et mudderpløre.

Således overvejer han nu, om han skal forlange kompensation fra Facebook.

- Jeg kommer som udgangspunkt til at blive påført et tab i år på grund af det her. Jeg skal nu lige trække vejret og have en snak med advokaten, så der forhåbentlig kan findes en acceptabel løsning, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Byen var hyldet i lettelse

Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce