Annonce
Esbjerg

Facebook-grunden gemte på meget gamle hemmeligheder

Udgravninger af Facebook-grunden ved Andrup har afsløret, at der har levet mennesker på stedet for omkring 10.000 år siden. Arfkivfoto: Ken Mathiesen
Der har levet mennesker ved Andrup for 10.000 år siden, og for 4.000 år siden var der en bosættelse med spredte huse. Det afslører de arkæologiske udgravninger, der blev foretaget på "Facebookgrunden".

Andrup: Det blev ikke til det håbede Facebook-eventyr på den store grund ved Andrup, men til gengæld åbnede udgravningerne op for et sjældent vindue til fortiden, og Andrups historie blev forøget med flere tusinde år ved de arkæologiske udgravninger, der blev foretaget i området.

De arkæologiske undersøgelser på stedet er afsluttet, de udgravede arealer er blevet dækket til igen, og på Sydvestjyske Museer arbejdes der stadig med de mange arkæologiske spor og fund fra udgravningerne i Andrup, men allerede nu tegner der sig et billede, der rækker langt tilbage i historien.

- Der er blevet fundet mikrolitter, der blev brugt som pilespidser i den tidlige del af jægerstenalderen, det vil sige for cirka 10.000 år siden. På det tidspunkt havde vi den såkaldte Maglemosekultur, hvor folk ikke havde faste boliger, men vandrede omkring, og det ser ud til, at en mindre gruppe personer har haft en jagtplads på det sted, fortæller Tobias Danborg Torfing, der er inspektør ved Sydvestjyske Museer.

Han kalder placeringen ved Andrup usædvanlig, da det som oftest er tættere på vandet, at man har fundet spor efter Maglemosekulturen.

- Vi har ikke fundet knoglerester ved Andrup, men de har formentlig jaget urokser, elge og vildsvin, siger Tobias Danborg Torfing.

Annonce

Maglemosekultur

Maglemosekulturen er benævnelsen på den skovjægerkultur, der i jægerstenalderens ældre del fra cirka år 9.000 før Kristus til cirka år 6.400 før Kristus blev udøvet i Nordvesteuropa.

Maglemosefolket var i udpræget grad et jæger- og samlerfolk, som i årets løb skiftede opholdssted alt efter, hvor levevilkårene var mest fordelagtige.

Maglemosekulturen er opkaldt efter fundstedet Maglemose ved Mullerup i Vestsjælland.

Kilde: Wikipedia.

Værdifuld viden

Udgravningen viste også, at der i bondestenalderen for cirka 4.000 år siden igen var mennesker på stedet.

- Der er fundet rester af en række huse, der er cirka 30 meter lange. På det tidspunkt var folk begyndt at have faste bosættelser, men der var ikke tale om en egentlig landsby, den slags ser vi først i jernalderen. Man holdt kvæg, grise og får og dyrkede hvede, spelt og byg. Vi kan se, at man har flyttet sit hus eller gård nogle hundrede meter, når jorden er blevet overdyrket og udpint, men man er altså blevet i området i stedet for at finde et helt andet sted, siger Tobias Danborg Torfing.

Som sagt er området ved Andrup dækket til igen, men museumsinspektøren glæder sig over det korte kig ind i fortiden.

- Vi får hele tiden mere og mere at vide om, hvordan mennesker har levet, og hvordan mennesker ved at rydde skov har været med til at forme landskabet, så det er værdifuld og spændende viden, der er kommet op af "Facebookgrunden", siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce