Annonce
Udland

Facebook lukkede selv terrorsigtets profil kort efter angreb

Cornelius Poppe/Ritzau Scanpix
Facebook tog selv initiativ til at lukke gerningsmands konto, før der kom en opfordring fra norsk politi.

Facebook tog selv initiativ til at lukke den terrorsigtede Philip Manshaus' konto få timer efter angrebet mod en moské i Norge lørdag, før der kom en opfordring fra norsk politi.

Det fortæller kommunikationschef i Facebooks skandinaviske afdeling, Peter Münster, til det norske medie NRK tirsdag aften.

- Det er korrekt, at vi fjernede vedkommendes profil. Det har vi gjort, fordi den overtrådte vores fællesskabsregler, siger han.

Han tilføjer, at Facebook er i løbende kontakt med norsk politi.

21-årige Manshaus er mistænkt for lørdag at trænge ind i en moské i byen Bærum. Her havde han angiveligt planlagt at skyde og dræbe muslimer samlet til bøn.

Angrebet blev dog forpurret, da tilstedeværende i moskéen overmandede ham.

Før angrebet lagde Philip Manshaus et indlæg ud nettet, hvori han forklarede sine hensigter og inspiration.

Blandt andet skulle han være inspireret af angrebet på to moskéer i den newzealandske by Christchurch i marts, hvor 51 personer mistede livet.

I indlægget har han angiveligt linket til sin Facebook-konto, skriver NRK.

Ifølge terrorforsker Tore Bjørgo fra universitetet i Oslo tyder indlægget på, at Manshaus havde i sinde at sende videooptagelser fra angrebet live på nettet.

Det samme gjorde gerningsmanden i New Zealand, men det lykkedes altså ikke for den 21-årige nordmand.

Norsk politi har sikret sig indholdet på Facebook-profilen, ligesom man har sikret sig relevant indhold fra den terrorsigtedes øvrige profiler på sociale medier, skriver NRK.

Mandag udvidede politiet sigtelsen mod Philip Manshaus til også at omfatte terror. Han er tidligere blevet sigtet for drab og drabsforsøg.

I forbindelse med efterforskningen fandt politiet lørdag liget af den mistænktes 17-årige stedsøster på en adresse i Bærum, der har tilknytning til den sigtede.

Manshaus' forsvarsadvokat gentog efter retsmødet mandag eftermiddag, at hendes klient nægter sig skyldig. Han har hidtil heller ikke villet afgive forklaring.

Den 21-årige nordmand ankom med et svært forslået ansigt til retten - formentlig et vidnesbyrd om, at han blev overmandet i moskéen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce