Annonce
forside

Facebook skuffede lodsejere: Kommune vil mødes om fremtiden

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) mener, at lodsejerne, hvis jord ikke skal bruges alligevel, har behov for en afklaring af fremtiden. Foto: André Thorup

Borgmester Jesper Frost Rasmussen har bedt den kommunale forvaltning om at holde møde om fremtiden med de lodsjere, der ikke længere skal sælge ejendomme til datacentret.

Esbjerg: I 2008 kom det som et lyn fra en klar himmel for en masse lodsejere, at Esbjerg Kommune og Siemens Windpower havde planer om bruges deres jord i forbindelse med etableringen af en stor vindmøllefabrik med egen tilhørende vejadgang til Esbjerg Havn. Men vindmøllefabrikken blev som bekendt aldrig til noget.

Nu har mange af de samme lodsejere igen været hele følelses-registret igennem, efter at Facebook meddelte, at giganten alligevel ikke behøver de berørte lodsejeres ejendomme.

Hvad der så skal ske med lodsejernes matrikler - i planmæssig forstand - skal de drøfte med Esbjerg Kommune i det nye år.

Det kom frem på Facebook-borgermøde i Skads Forsamlingshus forleden.

Annonce

Dialog med lodsejere

Det er borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der har bedt den kommunale forvaltning om at udarbejde et oplæg til den fremtidige arealanvendelse - og sørge for at tage borgerne med på råd.

- Jeg har bedt om, at forvaltningen i samråd lodsejerne kommer med et oplæg til, hvad skal der nu ske med området, når det nu ikke bliver en del af datacentret, og borgerne nu to gange har troet, at de skulle overtages af en virksomhed. I praksis skal vi have vedtaget lokalplan for datacentret, før vi politisk kan tage endelig stilling til, hvad skal der ske med det andet område. Nu vedtager vi formentlig en lokalplan for det store område, og så tages der et lodsejermøde med folkene her, så vi får deres input til, hvad skal der ske - boliger, erhvervsområde, landbrugsområde eller hvad, siger borgmesteren.

Oprindeligt - før planerne om vindmøllefabrikken - var området udlagt til landbrugsjord. Trods de kuldsejlede Siemens-planer blev det meget store område mellem Esbjergmotorvejen og Andrup i kommuneplanen udlagt som et havnerelateret erhvervsområde. Senere blev en række ejendomme langs Storegade imidlertid pillet ud af området.

Området, som nu skal gentænkes planmæssigt, er den sydligste femtedel af det oprindeligt udmeldte areal til datacentret - det vil sige området afgrænset af Storegade og syd for Nordre Tovrupvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce