Annonce
Indland

Facebook smider debattører ud: Skal være et trygt sted at være

Thomas White/Reuters
Debat om indvandring må ikke blive til angreb på minoriteter, lyder det fra Facebook.

Facebook har lukket debattørerne Lars Hedegaard og Aia Fogs profiler. Det bekræfter kommunikationschef for Facebook i Norden Peter Münster.

Han ønsker ikke at sige noget om de konkrete forhold bag lukningen.

Lars Hedegaard og Aia Fog har på Facebook omtalt et arrangement, som Trykkefrihedsselskabet afholdt til ære for den højreorienterede aktivist Tommy Robinson.

Lars Hedegaard tror selv ifølge B.T., at det er disse opslag, der har begrundet, at deres profiler nu er fjernet.

Adspurgt til Lars Hedegaards udlægning fortæller Peter Münster:

- Tommy Robinson er hos os klassificeret som hadprædikant, siger han.

- Når man bliver det, er der en lidt streng sanktion. Ikke bare har man ikke selv lov til at have en tilstedeværelse på platformen, men folk har ikke lov til at støtte eller hylde en i opslag. Dem fjerner vi, hvis folk gør det.

Tommy Robinson, der i virkeligheden hedder Stephen Yaxley, er tidligere leder af English Defence League og er bandlyst fra en række sociale medier.

I februar 2019 blev han smidt af Facebook.

- Tommy Robinson har gentagne gange brudt Facebooks standarder og har publiceret materiale, som benytter dehumaniserende sprog og opfordrer til vold rettet mod muslimer, skrev Facebook dengang.

Ifølge BBC var der blandt andet tale om at beskrive muslimer som "afskum" samt et opslag, hvori han opfordrede til at terrorisere og halshugge brugere, som følger koranen, og et opslag, hvor han opfordrer til at "føre krig" mod muslimer.

Derfor bliver brugere, der deler opslag som støtter eller hylder Tommy Robinson, også sanktioneret. Såfremt det sker gentagne gange, kan det føre til, at en profil lukkes.

Og Peter Münster medgiver, at Facebook går længere end eksempelvis dansk lov i forhold til, hvad man ikke må ytre på platformen.

- Ja, vi har også et hensyn til, at Facebook er et sted, der er trygt at være groft sagt, siger han.

- Dermed ikke sagt, at det kun skal være strikkeopskrifter og kattevideoer.

- Her er der vores holdning, at man må gerne have en robust diskussion om indvandring og tale et sprog, som almindelige mennesker taler. Men den debat må ikke udvikle sig til angreb på minoriteter. Så er man over stregen.

/ritzau/

Annonce
Facebooks begrundelse af lukningen af Tommy Robinsons profil
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Esbjerg For abonnenter

Ny ballade i Socialdemokratiet: Sandrini kræver formand sat på plads i højhussag

Sønderjylland

Se billederne: Vera og kronprinsen delte uheldshistorier ved indvielse af sygehus

Annonce