Annonce
forside

Facebooks datacenter i Esbjerg er skrumpet

Facebooks datacenter ved Esbjerg, her set fra Lyshøjen ved Vestkystvejen, bliver ikke helt så stort som informeret i miljørapporten fra maj. Visualisering: Cowi

Lokalplanen for Facebooks kommende datacenter ved Esbjerg skal muliggøre et datacenter med 170.000 kvadratmeter under tag og ikke 250.000 kvadratmeter som beskrevet i miljøvurderingen fra maj. I alt medfører datacentret dog fortsat et samlet bebyggelse på 260.000 kvadratmeter.

Esbjerg: Facebooks planlagte datacenter bliver mindre end det projekt, som oprindeligt blev præsenteret for Esbjerg Kommune.

I den oprindelige miljøvurdering fra maj i år, udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Cowi, fremgår det, at projektet, som er benævnt "Project Ember", i etaper vil bebygge et areal på 250.000 kvadratmeter, svarende til cirka 40 fodboldbaner, fordelt på 200.000 kvadratmeter datahaller og 50.000 kvadratmeter administrations-, logistik-og servicebygninger, samt herudover en eller to højspændingsstationer, hver med et areal på cirka 30.000 kvadratmeter og nødstrømsanlæg med et samlet areal på cirka 6.500 kvadratmeter.

Det fremgår imidlertid af lokalplanforslaget, som Esbjerg Byråd har sendt i høring, at datacentret ikke kommer til at blive helt så stort.

I planforslaget hedder det, at "lokalplanen skal muliggøre et projekt, der omfatter ca. 170.000 kvadratmeter bebyggelse med datahaller, administrations-, logistik- og servicebygninger. Derudover opfører Energinet en højspændingsstation med et areal på ca. 30.000 kvadratmeter med tilhørende transformerstation mod datacenteret. Endelig opføres i tilknytning til datahallerne et nødstrømsanlæg placeret i generatorgårde med et samlet befæstet areal på ca. 60.000 kvadratmeter."

Det betyder, at der i forbindelse med datacentret fortsat skal bebygges et areal på cirka 260.000 kvadratmeter, men det samlede antal kvadratmeter under tag er reduceret fra 250.000 kvadratmeter til 170.000 kvadratmeter.

Altså, er datacentret i løbet af processen skrumpet.

Annonce

Realisering

På byrådsmødet den 8. oktober sendte politikerne plangrundlaget for Facebooks datacenter i otte uger offentlig høring. Hvis alt går efter planen kan plangrundlaget være klar i begyndelsen af 2019, herefter kan byggeriet gå i gang.

Skov plantes

Det samme er sket med størrelsen af det areal, som Facebook vil købe mellem Motorvejen og Andrup og Storegade og Andrupvej.

Som JydskeVestkysten skrev i september fik flere lodsejere en lang næse, da Cowi meddelte dem, at selskabet bag datacentret alligevel ikke havde behov for så stort et areal som først antaget. Herved blev cirka 15 procent af området - den sydligste del mod Storegade - pillet ud, hvorefter 2,5 millioner kvadratmeter blev reduceret til godt og vel to millioner kvadratmeter.

De fem datahaller planlægges med beliggenhed ud imod Andrupvej, hvorfra der også vil være primær indgang til datacentret. Højspændingsstationen placeres syd for datahallerne, og der plantes træer og skov mellem datacentret og Andrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce