Annonce
Læserbrev

Facetime er blevet vores virkelighed

Annonce

Læserbrev: Coronatid. Vi sidder hjemme, alle sammen, nyhedsstrømmen vælter ind om denne virus, der spreder sig, ikke bare som ringe i vandet men med en fart der skaber urimelige arbejdsvilkår for stort set alle verden over. Som studerende er det da fedt vi bare kan sove længe og drive den af… Hvilket så absolut ikke passer, men som åbenlyst er det billede, nogle giver udtryk for i medierne. Vi unge kan ikke holde os inde, vi tager stadig til private fester og mødes i grupper alle steder.

Undskyld – jeg kan overhovedet ikke kende dette billede.

Jeg er i kontakt med rigtig mange (!!!) unge i denne tid – på messenger, på instagram og på snap. Når vi ellers har tid. For vi har altså travlt. Lærerne på de forskellige uddannelsesinstitutioner holder os i den grad til ilden. Der ligger opgaver, vi skal tjekke ind på kl. 8.00 og aflevere kl. 10.00, og sådan fortsætter det dagen igennem. Jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har lavet så meget skolearbejde, som tilfældet er nu. Nok om det – vi retter jo ind, os studerende. Og vi retter også ind når statsministeren beder os blive hjemme. De sidste 14 dage har jeg været udenfor min dør 3 gange. Og det var ikke for at mødes med nogen. Om jeg er ved at blive skør? Ja! Men jeg gør, hvad der bliver sagt, og det gør alle andre i mit ret store netværk også.

Derfor bliver jeg lidt trist over at se, at det er os unge, der skal hænges ud som syndebukke for ikke at tage Covid-19 alvorligt. Vi tager det alvorligt, og helt ærligt, så er det ikke så kompliceret – vi er jo vant til at kommunikere rigtig meget på de sociale medier i forvejen. Gør som os – det er helt hyggeligt at drikke et glas vin via facetime med vennerne.

Alberte Højgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce