Annonce
Erhverv

Fagbossen vil have de fattige med til festen: Lizette Risgaard vil have skovlen under den stigende ulighed

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation. PR-foto

Statsministeren indledte sin nytårstale med ordene "Det går godt i Danmark". Og det går da også godt for dansk økonomi. Men den økonomiske fremgang er ikke kommet alle til gavn. Mens de rigeste 10 procent af befolkningen i gennemsnit har fået 65.000 kroner mere i hænderne om året siden 2010, er det tilsvarende beløb for de 40 procent fattigste blot 3000 kroner. Og helt galt står det til for de allerfattigste, som midt i velstandsfesten har færre penge mellem hænderne i dag, end de havde i 2010.

I fagbevægelsen har vi foreslået politikerne at indføre et ulighedsstop. Et løfte til danskerne om, at politiske initiativer, som øger uligheden, skal modsvares af initiativer, som øger ligheden. Eller endnu bedre: At vi helt dropper at føre politik, som øger uligheden.

Idéen om et ulighedsstop har afledt en del diskussion om, hvorvidt en stigende ulighed overhovedet er et problem. Danmark er jo trods alt stadig et af de mest lige lande i Europa. Hvad er så problemet? Det skal jeg sige jer: Problemet er, at uligheden i Danmark er steget igennem en længere årrække.

Hvis afstanden mellem os bliver ved med at vokse, er der en risiko for, at tilliden og sammenhængskraften i vores samfund svækkes. Så selv om vi er et relativt lige land, skal vi reagere, når vi kan se, at uligheden stiger. For hvorfor vente? Vi stiller jo heller ikke forskningen i kræft på standby, selv om overlevelsesprognoserne i Danmark er gode i forhold til andre steder i Europa, eller stopper forebyggelse af fedme, selv om danskerne er blandt de mindst overvægtige i Europa.

Jeg køber ikke præmissen om, at vi ikke skal bremse den stigende ulighed, blot fordi vi relativt set er et lige land. Det er noget sludder. Selvfølgelig skal vi handle, når udviklingen år efter år går den forkerte vej.

I fagbevægelsen er vi ikke imod, at nogle tjener mange penge og flere penge end andre. Men vi mener, at de, som har mest, skal bidrage mere til fællesskabet. Det er den model, vi historisk set har valgt i Danmark. Og det er en god model. Vi omfordeler velstanden og investerer i hinanden, så vi skaber en holdbar vækst, som er for flere end kun de få. Det er den vindermodel, vi skal holde fast i.

Det skal vi gøre ved at sikre, at alle danskere får del i det økonomiske omsving. Ved at bruge de fælles penge til fællesskabets bedste. Ved at træffe politiske beslutninger, som mindsker uligheden i stedet for de senere års beslutninger, som har øget uligheden. For det er klart, at når man sænker skatten for de rigeste og samtidig reducerer kontanthjælpen og udhuler dagpengene, så stiger uligheden.

Derfor råber fagbevægelsen nu vagt i gevær. Det er nemlig helt afgørende for det fredelige og trygge Danmark, at den økonomiske velstand kommer alle til gode. Derfor skal vi have vendt den udvikling, som vi har set de seneste år, hvor der uddeles gaver i toppen af samfundet og pisk i bunden.

Danmark er ved at udvikle sig i en helt forkert retning. Ulighedsstoppet er simpelthen et nødvendigt redskab til at komme tilbage på rette kurs.

Endelig er det vigtigt for mig - som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation - at slå fast, at et lige samfund også er det mest effektive samfund. Hvis vi skal sikre den unikke skandinaviske velfærdsmodel, skal vi have et velfungerende og effektivt arbejdsmarked. Hvor alle får udviklet deres talenter, og hvor vi har gode job og kan leve af vores løn på et trygt og udviklende arbejdsmarked.

Det er nemlig den opskrift, som har gjort os til et af verdens mest effektive lande. Danske lønmodtagere er veluddannede og i særklasse produktive. Jeg siger bare til alle kritikerne: Vis mig et land med en høj grad af ulighed, der er lige så fredeligt, effektivt og lidt korrupt som Danmark. Nej, det er ikke let, vel?

Så ja - det går godt for dansk økonomi. Lad os sørge for, at det kommer alle danskere til gavn, og at det fortsætter sådan. Et ulighedsstop er et vigtigt skridt på vejen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce