Annonce
Debat

Fagforbund advarer. Søvnløshed og stress blandt offentligt ansatte afslører tyndslidt sektor

Dennis Kristensen

Arbejdsmiljø: Vi er i færd med at slå en årelang indsats for et ordentligt arbejdsmiljø tilbage til start. Det rammer i sidste ende borgerne.

Nattesøvnen bliver ødelagt af myldrende tanker om alt det, de ikke har nået på jobbet i dag. Eller om hvordan det skal lykkes at få løst alle opgaver, når morgendagen kommer, uden at gå på kompromis med fagligheden. Eller også gør hovedet ondt. Det scenarie er desværre ganske udbredt blandt offentligt ansatte, viser en undersøgelse, vi har fået lavet blandt 2.581 af vores medlemmer på tværs af vores mange, forskellige faggrupper.

Inden for det seneste halve år har 4 ud af 10 ligget søvnløse på grund af arbejdsrelateret stress, mens omtrent hver tredje af samme årsag har oplevet spændingshovedpine og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Lige så mange har nedprioriteret sociale relationer.

Det er ikke bare nedslående tal. Det er ironisk. I årevis har vi arbejdet for, at der på den enkelte arbejdsplads er et godt arbejdsmiljø. Men til hvilken nytte er det, hvis arbejdspladserne på grund af konstante spare- og effektiviseringskrav, rent faktisk gør deres egne ansatte syge af stress?

Overvej konsekvenserne. De rammer ikke alene den enkelte ansatte, som oplever presset i det daglige og risikerer at skulle sygemelde sig. Borgerne bliver også ramt, hvis de mødes af ansatte i underskud, som ikke kan udfolde deres faglighed til fulde, fordi tiden og ressourcerne er for knappe. Kvaliteten daler. Der kan ske fejl - også alvorlige.

Den gode nyhed er, at der i samme undersøgelse faktisk også bliver peget på, hvad der skal til for at løse problemet. Der er nemlig en helt tydelig sammenhæng imellem graden af stresssymptomer og hvor meget råderum, de ansatte oplever at have til at bruge deres eget faglige skøn. Jo mere råderum, jo færre stresssymptomer. Tilsvarende har oplevelsen af at have indflydelse på forandringer på jobbet betydning. Kuren mod problemet ligger altså lige for fødderne af os.

Det kræver god ledelse. Det kræver medarbejderinddragelse. Og helt grundlæggende kræver det, at der fra arbejdsgivernes - og det vil sige politikernes - side mønstres samme respekt og anerkendelse for de offentligt ansattes faglighed, som borgerne har. Ni ud af ti danskere synes, at de offentligt ansatte udfører et vigtigt arbejde og tre ud af fire mener, at de offentligt ansatte i højere grad bør anerkendes for deres arbejde. Lad os lytte til danskerne. Lad os give dem den høje faglige kvalitet, som de ansatte brænder for at levere. Ved at lade dem yde deres bedste, kan borgerne få den service og den indsats, som de forventer og fortjener.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce