Annonce
Kolding

Fagforbund: - Voldsom udskiftning af medarbejdere i familieafdeling er et kæmpe nederlag for alle

Anne Jørgensen, der er formand for Dansk Socialrådgiverforenings region syd, påpeger, at den voldsomme udskiftning af socialrådgivere i det afsnit af Kolding Kommunes familierådgivning, der arbejder med børn, går ud over ansatte, arbejdsmiljø, forældre og børn. Foto: Colourbox
I Dansk Socialrådgiverforenings region syd følger formand Anne Jørgensen udviklingen i Kolding Kommunes familieafdeling. Hun understreger, at alle taber, når over halvdelen af medarbejderne i en afdeling stopper over otte måneder.

Kolding: - Det er en meget trist historie. Alle taber, når der er så stor en udskiftning blandt medarbejderne.

Det mener Anne Jørgensen, der er formand for Dansk Socialrådgiverforenings region syd. Baggrunden er, at 10 ud af de 17 socialrådgivere, der er ansat i familierådgivningens afdelingen for børn i alderen 0-12 år i Kolding, har sagt farvel til jobbet.

- Når en medarbejder stopper, går der et stykke tid, før den nye ansatte kører på 100 procent. Stillingen skal først genbesættes, så skal den nye kollega ind i sagerne og hele kommunens struktur.

Hun tænker også på de ansatte, der er stoppet.

- Jeg kender ikke grunden til hver enkel fratrædelse, men nogle af de fratrådte var sygemeldt. Generelt kan jeg sige, at de mange fratrædelser hænger sammen med, at der har været et kæmpe arbejdspres, og så ved jeg, at der er kommet en ny leder på.

Situationen berører også de medarbejdere, der bliver tilbage.

- De trækker jo et kæmpe læs hele tiden, selv om nye medarbejdere bliver ansat, og selv om kommunen hyrer vikarer ind. Jeg håber rigtig meget, at situationen vender. men det går som regel langsommere, end man tror. Det er gode initiativer som ekstra faglig sparring, dialogmøder og bedre oplæring af nye medarbejdere, som Kolding har sat i værk for at rette op på situationen, og vi følger udviklingen tæt.

Annonce

Det er meget utilfredsstillende for børn og forældre at få en ny socialrådgiver midt i et forløb, for så starter man ligesom forfra og skal igen krænge sit hjerteblod ud.

Anne Jørgensen, Dansk Socialrådgiverforening

Skidt for børn og familier

Anne Jørgensen påpeger, at den store udskiftning også er skidt for de børn og familier, der har brug for afdelingens hjælp.

- Selvfølgelig kan en ny medarbejder læse op på sagen, men der skal opbygges en relation mellem barnet, familien og socialrådgiveren, før alle problematikker kan graves frem. Man er nødt til at få alt på bordet, så socialrådgiveren har et fuldstændigt verdensbillede af, hvad det er for en familie, og hvad det er for et barn, for at kunne hjælpe på den rigtige måde. Og så er det meget utilfredsstillende for børn og forældre at få en ny socialrådgiver midt i et forløb, for så starter man ligesom forfra og skal igen krænge sin sjæl ud, siger hun.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Retten i Kolding er i fuldt gear igen: Alligevel risikerer flere at skulle vente et år på ny retssag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Henrik forlod hamsterhjulet og flyttede til en ø: Tjener en fjerdedel og har aldrig været lykkeligere

Kolding

Naboer frygter at blive nabo til gigantisk solcelleanlæg: Miljøformand vil undersøge alternative muligheder

Annonce