Annonce
Læserbrev

Fake News. Absolut falske anklager

Anders Jørgensen, formand for Brørup-Lindknud Venstre, Vesterled 57, Brørup, skriver:

Læserbrev: Venstre i Brørup-Lindknud afholdt generalforsamling mandag den 17. februar, længe inden corona- smitten nåede til Danmark.

Det er derfor absolut usandt, når Anni Grimm (læserbrev i JV, den 25. marts) påstår, at Venstre i Brørup-Lindknud har trodset alle retningslinjer og advarsler og holdt generalforsamling under corona-krisen. Det eneste sande i læserbrevet er, at referatet blev bragt i JV den 18. marts.

Hvornår Venstre i Brørup-Lindknud afholdt generalforsamling, kunne Anni Grimm have fået afklaret meget hurtigt ved en opringning-mail-sms til lokalformanden eller borgmester Egon Fræhr. I stedet vælger hun at skrive et harmdirrende læserbrev for at promovere sig selv, hvor selv dronningen bliver inddraget i denne proces. Kunne man forvendte, at en 2. viceborgmester gør sig den mindste anstrengelse for at undersøge de faktuelle forhold, inden man spreder fake news. Det mener, jeg godt man kan.

Den får på den helt store klinge. En myndighedsperson som borgmesteren, bliver beskyldt for at se stort på alle restriktioner og advarsler, hvilket er absolut ikke er korrekt. Til gengæld er det dybt bekymrende, at Anni Grimm som 2. viceborgmester forsøger at undergrave borgmesterens autoritet med falske rygter i den alvorlige situation Danmark står i.

Folketingsmedlem Anni Mathiesen bliver udsat for samme beskyldninger, hun deltog slet ikke i generalforsamlingen.

Sådanne falske rygter er absolut ikke noget, vi har behov for i den nuværende situation.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce