Annonce
Debat

Fakta bør ikke sløres af talmagi fra Venstre

Sara Crone, sommerhusejer i Blåvand. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: I efterårets udkast til lokalplan for Blåvand foreslog Varde Kommunes forvaltning, at de største sommerhuse fremover måtte være på 490 m2. Inden den offentlige høringsrunde reducerede Venstre og Socialdemokratiet dette med 155 m2., til nu i stedet 335 m2. Den Konservative byrådsgruppe ønskede grænsen sat ved 250 m2.

Fakta og kerneproblem er imidlertid, at lokalplansforslagets nuværende loft på 335 m2 stadigvæk vil muliggøre opførelse af ødelæggende mega-sommerhuse. En husstørrelse, som flertallet af nuværende sommerhusejere er stærkt imod, og som sommerhusområdet ikke kan bære.


Det er min opfattelse, at Venstre slører fakta med talmagi ved konsekvent at bruge argumentet om, at Venstre allerede har nedsat antallet af tilladte kvadratmeter med 155 m2.

Sara Crone, sommerhusejer i Blåvand


Jeg har undersøgt størrelsen på de mega-sommerhuse, som fx er opført af Skanlux i Blåvand. Huse der i dag typisk udlejes til store ungdomsgrupper på 26-30 personer. Sådanne store huse vil fortsat snildt kunne opføres, hvis lokalplanforslaget vedtages i sin nuværende form. Jeg kan som sommerhusejer derfor fuldt ud bakke op om det Konservative ændringsforslag, og jeg vil ønske, at der i byrådet kan findes opbakning hertil.

Det er min opfattelse, at Venstre slører fakta med talmagi ved konsekvent at bruge argumentet om, at Venstre allerede har nedsat antallet af tilladte kvadratmeter med 155 m2. Det tal er imidlertid aldeles ligegyldigt, når et maksimum på 335 m2. stadigvæk muliggør opførelse af de uønskede mega-sommerhuse.

De kommende forhandlinger i byrådet vil vise, om høringsrunden blot har været skindemokrati – eller om der faktisk bliver lyttet til budskabet i de rigtig mange indsigelser, der blev indsendt. Budskabet i disse indsigelser var meget klart: Vi ønsker ikke flere mega-sommerhuse! Blåvand kan ikke tåle dem! Så forstå det dog - please!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Efter fund af britisk mutation: Hel landsby forbereder sig på test

Kolding

Budgetaftale sikrer 46,4 millioner kroner til kæmpe vejanlæg ved Tankedalsvej

Annonce