Annonce
Danmark

FAKTA: Danmark har tjent cirka 541 milliarder på oliejagt

Boringer efter olie og gas i den danske del af Nordsøen har været vigtig for dansk økonomi siden 1972.

Danmark har suget olie og gas op af Nordsøen siden 1972. Men en ny politisk aftale sætter slutdato for, hvornår Danmark ikke længere skal bore efter olie og gas i den danske del af Nordsøen.

I 2050 er det slut, er et flertal i Folketinget torsdag blevet enige om.

Siden Danmark begyndte at bore efter olie i 1972, har staten tjent cirka 514 milliarder kroner, og staten kan se frem til mellem 88 og 240 milliarder frem mod 2050. Det viser tal fra Energistyrelsen.

Olie- og gasproduktionen fra den danske del af Nordsøen har både skabt mange arbejdspladser, og produktionen har været en vigtig del af udviklingen af den danske økonomi gennem blandt andet skatteindtægter og eksport.

Læs her mere om den danske oliejagt.

* Den danske olieproduktion blev sat i gang af Maersk og prins Henrik den 4. juli 1972.

* I årene efter bliver der fundet en række oliefelter, hvorfra olieindvinding starter.

* I dag er der i den danske del af Nordsøen olie- og gasproduktion på i alt 55 platforme fordelt på 21 olie- og gasfelter.

* De 21 felter består af 15 oliefelter og seks gasfelter, som er i produktion.

* For at efterforske og producere olie og gas i den danske del af Nordsøen skal man have en særlig tilladelse fra den danske stat.

* Et olieselskab kan søge en licens til at lede efter olie i et afgrænset område i Nordsøen hos Energistyrelsen.

* Disse licenser udbydes hvert andet år i en udbudsrunde.

* Der har været syv udbudsrunder. Den ottende er blevet aflyst sammen med beslutningen om at stoppe oliejagten fra 2050.

* Med licensen kan et olieselskab lede efter olie- og gasressourcer i licensens afgrænsede områder i op til seks år. Derefter har det 30 år til at udvinde.

Kilder: Energistyrelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Varde For abonnenter

Forældre skuffede over tilsyn fra Arbejdstilsynet i asbestsag

Annonce