Annonce
Danmark

FAKTA: Danmark kan eksportere viden om vand og vind til Indien

Indien kan med sin økonomiske vækst og voksende befolkning blive et af de vigtigste markeder i verden.
Annonce

Det er regeringens håb, at det grønne strategiske partnerskab mellem Danmark og Indien kan give en fordel i forhold til de mange andre lande, som også bejler til det folkerige land.

Regeringen peger på en række særligt relevante sektorer, hvor Danmark kan eksportere løsninger til Indien:

* Energi:

Indien har annonceret, at landet inden 2030 vil forøge den vedvarende energikapacitet med 316 gigawatt.

Den danske vedvarende energi - ikke mindst havvind - kan være med til at dække behovet.

* Søfart:

Der er "betydeligt" potentiale i skibe og havne. Det gælder blandt andet produktion af nye skibe, shipping og uddannelse.

Potentialet bygger på en forventet stigende indisk handel og relativt få skibsværfter til de mange nye ordrer.

* Landbrug:

Indien er verdens største producent af mælk, men er alligevel ikke selvforsynende. Derfor vil der være efterspørgsel på ekspertise i fødevaresikkerhed og fødevareforarbejdning.

* Infrastruktur:

Danske virksomheder er konkurrencedygtige i forhold til løsninger på byplanlægning, infrastruktur, beboelser, affaldslæsninger og andre grønne løsninger.

* Vand:

Flere områder i Indien er truet af vandmangel. Det er både som følge af forurening af floder og udtømning af vandreservoirer.

Den indiske regering har en ambition om at levere rindende drikkevand til alle husholdninger inden 2024. Det betyder, at 180 millioner nye husholdninger får rent drikkevand i løbet af de næste år.

Med det dansk-indiske partnerskab vil danske myndigheder hjælpe og rådgive Indien. Danske virksomheder kan derudover bistå Indien med at mindske vandtab, rense og genanvende spildevand.

* Digitalisering:

Den indiske banksektor og det offentlige system bliver i stigende grad digitaliseret, og inden for det område kan Danmark levere gode løsninger.

* Lægemidler:

Indien er verdens største producent af vacciner. Landet vil gerne være "verdens apotek", hvad angår produktion og distribution af medicin, udstyr og værnemidler. Landet vil være afhængig af komponenter til produktionen.

Kilde: Regeringen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Beboere i den hårde ghetto: Vil ikke stemples som dovne og kriminelle

Sønderborg For abonnenter

Kommentar: Giv dispensation til Sønderborgs hårde ghetto

Trekantområdet

Finlandsparken er ikke længere en ghetto: Men corona sætter en stopper for festen

Annonce