Annonce
Indland

FAKTA: Havørnen er Nordeuropas største rovfugl

Kaare Smith/Ritzau Scanpix
"Den flyvende dør" bliver havørnen kaldt på grund af sin størrelse. Den store rovfugl-art vokser stadig frem.
Annonce

Sidste år blev endnu et rekordår for den danske bestand af havørne, og der er i dag over 100 ynglepar rundt i Danmark.

Arten vinder mere og mere frem, og derfor vil der være god sandsynlighed for at se en havørn, når Dansk Ornitologisk Forening (DOF) søndag markerer Ørnens Dag med 20 arrangementer over hele landet.

Læs mere om havørnen her:

* Havørnen er Nordeuropas største rovfugl med et vingefang på op mod 240-250 centimeter.

* Arten hedder også "den flyvende dør" på grund af sin størrelse.

* Hunnen kan veje op mod syv kilo, mens hannen i reglen kun vejer omkring fem kilo.

* Danske havørne indleder ynglesæsonen ud på vinteren, og de kan allerede begynde at ruge sidst i februar.

* Havørnen blev udryddet i den danske natur sidst i 1800-tallet, men etablerede sig igen i 1996 som dansk ynglefugl.

* Arten er nu i fremgang i alle lande i Europa. I Danmark følger Dansk Ornitologisk Forening alle ynglepar af ørne.

* Havørnens kerneområder er Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland. Men den fordeler sig stadig mere i hele landet.

* Indvandringen op gennem Jylland er gået mere trægt end forudset. Men bevægelsen mod vest og nord er i gang. Vadehavet har de senere år haft ynglepar.

* Havørnen bevæger sig via Østjylland ind i det midtjyske landskab ved Langå og Viborg. Det er de store søer i området, der tiltrækker rovfuglene.

* Også Randers Fjord og Mariager Fjord vil kunne huse ynglende havørne, vurderer DOF.

* Desuden kan der ventes flere ynglepar i de vestjyske fjorde, Thy og Limfjordslandet med reservatet Vejlerne som kerneområde.

Kilder: Projekt Ørn (Dansk Ornitologisk Forening).

/ritzau/

Læs mere om Projekt Ørn og Danmarks forskellige ørnearter
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Ung mand får dagbøder for uagtsomt manddrab på cyklist

Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce