x
Annonce
Indland

Fakta: Her er symptomerne på coronavirus

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Symptomer på coronavirus kan være snue, ondt i halsen og let forhøjet temperatur.

Sundhedsstyrelsen har tirsdag opdateret vejledningen til læger om, hvordan de opdager coronavirus hos syge patienter.

Annonce

Desuden er beredskabet udvidet, så seks mod hidtil to sygehuse nu kan modtage patienter, der mistænkes for at være smittet.

  Her kan du læse om symptomerne på coronavirus.  

* Man kan være smittet uden at få symptomer. Men hos de fleste starter sygdommen med forkølelsessymptomer som for eksempel snue med næseflåd og nysen, ondt i halsen eventuelt ledsaget af lettere sygdomsfornemmelse og let temperaturforhøjelse.

* Oftest efterfølges tilstanden i løbet af et par dage af tilstoppet næse og hoste.

* I sjældne tilfælde kan coronavirus også være årsag til luftvejsinfektioner som for eksempel falsk strubehoste, bronkitis og lungebetændelse.

* Alvorlig sygdom ses først og fremmest hos ældre og svækkede personer.

* Smitte sker hovedsageligt ved nys eller host eller ved indirekte kontakt i form af sekret fra hænder.

* Der findes ingen specifik behandling for infektion med coronavirus. Personer, der har fået konstateret sygdommen, kan hjælpes med medicinsk behandling for at lindre symptomerne.

* Der er endnu ingen tilgængelig vaccine til beskyttelse mod sygdommen.

* De generelle anbefalinger for at undgå smitte med virus er:

* God håndhygiejne - det vil sige håndvask og eventuel hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre.

* Undgå kontakt med personer, der har tegn på forkølelse eller luftvejsinfektion.

* Host eller nys i engangslommetørklæde eller ærmet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce