Annonce
Danmark

Restriktioner og opfordringer: Få corona-overblikket her

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Coronavirus får myndighederne til at sætte ind med yderligere restriktioner for at forebygge smittespredning.
Annonce

Regeringen opfordrer tirsdag til så vidt muligt at undgå kollektiv trafik i myldretiden for at inddæmme coronasmitte.

Desuden bliver flytrafik fra områder hårdt ramt af coronavirus indstillet. Det sker fra midnat natten mellem 10. og 11. marts.

Det var meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.

Fredag i sidste uge opfordrede regeringen arrangører til at aflyse eller udskyde arrangementer med over 1000 mennesker på grund af coronavirus. Opfordringen gælder til sidst i marts.

Her er et overblik over restriktioner og opfordringer, som kom frem tirsdag på pressemødet:

* For at forhindre yderligere spredning fra de såkaldte "røde zoner" har regeringen besluttet at forbyde flyvninger fra de røde zoner til Danmark. På nuværende tidspunkt omfatter det Iran, dele af Kina, dele af Sydkorea, dele af Østrig samt dele af Italien. Forbuddet gælder indtil videre i 14 dage. Men det ventes forlænget.

* Regeringen opfordrer til, at rejsende så vidt muligt undgår kollektiv trafik i myldretiden for at inddæmme coronasmitte. Udbyderne af kollektiv trafik opfordres til ikke at have flere rejsende i eksempelvis togvogne, end der er sæder til.

Her er et overblik over restriktioner og opfordringer, som blev præsenteret fredag i sidste uge.

* Arrangementer med 1000 eller flere deltagere ønskes udskudt eller aflyst. Det sker for at dæmme op for smittefaren.

* Ved arrangementer med under 1000 deltager opfordres arrangørerne til at overveje smitterisiko ved at gennemføre arrangementet.

* Myndighederne opfordrer til, at man afholder sig fra kram, kindkys og håndtryk, når man mødes. Og at man holder afstand fra hinanden for at begrænse coronasmitte.

* Derudover opfordrer myndighederne til, at man hoster i ærmet og har en god håndhygiejne.

* Danskere, der overvejer at rejse til udlandet, bør opdatere sig på Udenrigsministeriets hjemmeside. Gerne dagligt.

* Sundhedsmyndighederne samler alle oplysninger om coronavirus et sted på hjemmesiden coronasmitte.dk, så man kun skal orientere sig et sted.

* Danskerne skal regne med løbende briefingerne fra myndighederne - måske dagligt.

Kilde: Regeringen og en række sundhedsmyndigheder.

/ritzau/

Bliv klogere på coronavirus i Danmark her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Annonce