Under officielle kinesiske besøg i Danmark har politiet flere gange planlagt at gribe ind overfor borgere med kritisk holdning til stormagten.
* Tibetkommissionen undersøger hændelserne i en årrække.
* I 1998, 1999, 2002, 2004, 2011, 2012 og 2013 var der sådanne planer. Det er kommet frem i forbindelse med en stribe afhøringer.
* I en første beretning har kommissionen slået fast, at politiet gav klart ulovlige ordrer i 2012 og 2013. "Tag flaget fra dem, kom!" Sådan lød ordre over politiradioen under statsbesøg af Kinas præsident i 2012.
* Dermed blev Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og politiloven krænket.
* Desuden var Folketinget blevet vildledt i en række svar til retsudvalget, fastslog kommissionen i 2017.
* I sommeren 2018 blev kommissionen nedsat på ny af daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Det skete, da politifolk var stået frem i pressen og sagt, at der også tidligere var sket lignende indgreb.
* Nu skal kommissionen kigge længere tilbage i tiden og undersøge, "i hvilket omfang andre statslige myndigheder end politiet" har været involveret ved kinesiske besøg.
* I perioden fra januar til juni i år er der planlagt over 100 afhøringer af blandt andre embedsmænd fra Udenrigsministeriet, politifolk og 11 tidligere ministre.
* Kommissionen består af landsdommer Tuk Bagger, professor, dr.jur. Michael Hansen Jensen og advokat Ole Spiermann.
Kilder: Tibetkommissionen, Ritzau.
/ritzau/