Annonce
Varde

113 års butikshistorie er slut: Fakta lukker efter 10 måneder

Det gik ikke med en Fakta i Agerbæk, der er for lille. Den lukker på mandag klokken 21.00. Arkivfoto: Jørgen Outzen

Forsøget med en Fakta-butik i stedet for en Dagli’ Brugsen holdt ikke. Lukker på mandag klokken 21.00. Dermed slutter en 113 år gammel historie med brugs og Fakta.

Annonce

Agerbæk: Glæden var stor, men kortvarig. Den kun ti måneder gamle Fakta-butik i Agerbæk lukker på mandag klokken 21.00.

Det oplyser direktør Michael Thygesen fra Kvickly Varde, der ejer Fakta i Agerbæk. Butikken åbnede den 9. maj i bygningen, der husede Dagli’ Brugsen.

En nødlidende butik, som Kvickly Varde overtog for den del år siden og drev videre. Som et sidste forsøg på at redde en nu 113 år gammel historie med FDB’s og Coops tilstedeværelse, så blev det testet, om en Fakta kunne løbe rundt i en mindre by, men med et stort opland.

Med til historien hører også, at der er en Min Købmand i Agerbæk. En by der er Varde Kommunes sjettestørste med godt 1.300 indbyggere.

- Vi vidste godt, det var et mindre område. Det er også derfor, vi testede det. Det er ærgerligt, at det ikke lykkedes, siger Michael Thygesen.

Vi vidste godt, det var et mindre område. Det er også derfor, vi testede det. Det er ærgerligt, at det ikke lykkedes.

Direktør Michael Thygesen, Kvickly Varde

Annonce

Ikke økonomisk ansvarlig

Efter åbningen i maj i fjor gik det ellers forrygende med en omsætningsstigning på 30 procent i forhold til Dagli’ Brugsens. Men avancen er betydeligt lavere i en Fakta, så det skulle gå mere end forrygende.

- Der skal være en pæn vækst i omsætningen i forhold til Dagli’ Brugsen. Væksten var ikke stor nok. Den stagnerede, siger Michale Thygesen.

Og da årsresultatet for 2019 var gjort op, var det let for bestyrelsen at træffe den tunge beslutning om at lukke Fakta-butikken. Historie eller ej.

- Det var ikke økonomisk ansvarligt at forlænge testen yderligere, siger Michael Thygesen.

Annonce

Stor tak til ansatte

Midt i al mismodet så er der lidt lys, da næsten ingen mister jobbet. Butiksbestyreren har en anden butik, og de to fastansatte kommer til henholdsvis Kvickly Varde og Dagli’ Brugsen i Starup-Tofterup. I sidstnævnte butik tilbydes de fleste ungarbejdere også et job.

- De har alle lagt megen energi og vilje i at få tingene til at lykkes, og det skylder vi dem alle en stor tak for, siger Michael Thygesen.

Fra lørdag sættes priserne ned på især frost og ferske varer. Men der bliver ikke tale om et ophørsudsalg på alle varer, da mange varer kan flyttes til andre butikker.

Hvad der skal ske med den store bygning, er endnu uvist? Men med lukningen af Fakta står Agerbæk med tomme butikker i både Tøj-Torvet, den tidligere andelskasse og nu også Fakta.

Fakta er indrettet i den gamle Dagli' Brugsen. Med lukningen bliver der mange tomme butikker på torvet, hvor kun Min Købmand er tilbage. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Siden 1907 har Agerbæk haft en butik under FDB eller Coop. Med lukningen af Fakta slutter en epoke på 113 år i Agerbæk. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Debat: Luk turistkontoret i Ribe

Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce