Annonce
Indland

FAKTA: Menneskehandel er udnyttelse af en person

Strafferammen for menneskehandel er op til ti års fængsel. 55-årig skibsreder skal for Retten i Holstebro.
Annonce

En 55-årig skibsreder anklages ved Retten i Holstebro for overtrædelse af straffelovens paragraf om menneskehandel.

Her kan du læse om begrebet:

* Menneskehandel er forbudt i Danmark i henhold til straffelovens paragraf 262a.

* En person kan dømmes for menneskehandel, hvis denne person har rekrutteret, transporteret, overført eller huset en person, hvor der har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler eller udnyttelse af en vildfarelse hos den pågældende.

* Der skal have været et formål, eksempelvis udnyttelse af den pågældende til prostitution, tvangsarbejde, slaveri eller til at udføre strafbare handlinger.

* Menneskehandel kan straffes med fængsel i op til ti år.

* I det såkaldte Hvepsebo-kompleks blev en række bagmænd dømt for menneskehandel ved i perioden fra 2012 til 2015 at have lokket fattige rumænere til Danmark under falske løfter om arbejde.

* I stedet blev rumænernes identitet udnyttet til at lave bedragerier over for virksomheder og Skat.

* I 2018 kom det frem, at vognmandsvirksomheden Kurt Beier i Padborg havde flere udenlandske chauffører boende under meget spartanske forhold.

* Syd- og Sønderjyllands Politi mistænkte i første omgang firmaet for menneskehandel. I den endelige tiltale mod firmaet er der dog ikke rejst tiltale efter denne paragraf.

* Center mod Menneskehandel, der er et center under Socialstyrelsen, vurderer, at 891 personer i perioden fra 2007 til 2019 har været ofre for menneskehandel i Danmark.

* Flertallet af disse er kvinder fra Afrika, som er udnyttet til prostitution.

Kilde: Center mod Menneskehandel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Efter fund af britisk mutation: Hel landsby forbereder sig på test

Kolding

Budgetaftale sikrer 46,4 millioner kroner til kæmpe vejanlæg ved Tankedalsvej

Annonce