Annonce
Indland

Fakta: Omar El-Hussein dræbte to under terrorangreb i København

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Det er fredag fem år siden, at Omar El-Hussein skød og dræbte filminstruktør Finn Nørgaard og vagt Dan Uzan.

Det blev kaldt det værste angreb på dansk jord i nyere tid, da Omar El-Hussein skød og dræbte to mennesker under angreb i København i februar 2015.

Annonce

Fredag er det fem år siden, og det markeres med blandt andet fredsoptog og uddeling af pris fra Finn Nørgaard-foreningen.

Her kan du læse mere om, hvad der skete den 14. og 15. februar 2015:

* Lørdag eftermiddag den 14. februar holdes et debatmøde i kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København. Mødet handler om ytringsfrihed og censur. Omkring 50 mennesker deltager, heriblandt den svenske tegner Lars Vilks.

* Mens mødet er i gang begynder en person at affyre skud mod Krudttøndens foyer og café. Der er tale om 22-årige Omar El-Hussein.

* Filminstruktør Finn Nørgaard, der deltager i arrangementet, forsøger at overmande gerningsmanden, men bliver skudt og dræbt.

* Desuden bliver tre betjente såret. To af dem er fra Politiets Efterretningstjeneste, PET.

* Omar El-Hussein flygter fra stedet, og der indledes en eftersøgning. Politiet og PET efterforsker hændelsen som et terrorangreb.

* Omkring klokken 01 natten til den 15. februar affyrer Omar El-Hussein igen skud foran den jødiske synagoge i Krystalgade i det indre København.

* Denne aften er der et privat arrangement i synagogen, og udenfor er en vagt og politi. 37-årige Dan Uzan, der var vagt, bliver skudt og dræbt. To betjente bliver såret.

* Omar El-Hussein når at flygte igen. Han bliver dræbt tidligt søndag morgen den 15. februar efter en skudveksling med politiet på Svanevej tæt på Nørrebro Station.

Kilder: Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce