Annonce
Sport

FAKTA: Politiske næser kan være store og små

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kulturminister Joy Mogensen indkasserer en næse for sagen om tilskueradgang til superligakamp fra næste sæson.
Annonce

Superligaklubberne får først i august at vide, hvor mange tilskuere de må lukke ind til kampene i næste sæson.

Det koster kulturminister Joy Mogensen (S) en politisk næse. Den står blå blok og regeringens støtteparti De Radikale bag.

Forstå, hvad næsen betyder, og hvornår den gives:

* Betegnelsen "en næse" kommer formentlig af det gamle ord "nesæ", der betød skam eller vanære.

* En politiker, en embedsmand eller en myndighed kan for eksempel få en næse for at begå fejl i sagsbehandlinger eller for at tage beslutninger mod bedre vidende.

* Statsrevisorerne kan også give næser til ministre, ministerier, styrelser og tilsyn på baggrund af rapporter fra Rigsrevisionen.

* Næsen baseres på en skriftlig beretning, og størrelsen på næsen er afhængig af, hvilken ordlyd der i den forbindelse anvendes.

* Hvis det er ord som "kritisabelt" eller "utilfredsstillende", er det en lille næse. Den store næse kommer med formuleringer som "kraftig kritik" og "alvorlig påtale".

* Næser får sjældent parlamentariske eller andre politiske konsekvenser. Derimod kan et flertal i Folketinget tvinge en minister til at gå af ved at udtrykke et mistillidsvotum.

* Rekordholderen af næser er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der blev tildelt 80 næser. Størstedelen på grund af fodnotepolitikken, hvor et flertal i Folketinget pålagde ham at tage forbehold i Nato-samarbejdet. Det brød han sig ikke om, så han kaldte det "hædersnæser".

Kilder: Kaare R. Skou, Dansk Politik A-Å.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Gratis julekoncert i Folding Kirke

Annonce