Annonce
Indland

FAKTA: Sådan bruger man mundbind korrekt

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det anbefales at bruge mundbind, hvis du skal med offentlig transport, og det ikke er muligt at holde afstand.

Annonce

Mandag bliver den første myldretidsmorgen, efter at Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at mundbind anbefales, hvis der er trængsel, når man kører med bus, tog og metro - og det ikke er muligt at holde fysisk afstand.

I weekenden har der været en stor stigning i efterspørgslen på mundbind, men det er ikke ligegyldigt, hvordan man bruger det til at beskytte sig selv og andre.

Læs her, hvordan man tager det på korrekt:

* Vask hænder eller brug håndsprit, inden mundbindet tages på.

* Find forsiden. Det er som regel den farvede side

* Dæk næse og mund med mundbindet og fastgør det bag ørene.

* Sørg for, at mundbindet sidder helt tæt til ansigtet.

* Rør ikke mundbindet under brug. Skift det ofte og altid, hvis det er vådt eller beskidt.

* Når mundbindet skal af, skal man tage fat i elastikkerne og ikke røre selve mundbindet. Smid det ud med det samme.

* Efter brug skal man vaske hænder eller bruge håndsprit.

* Hvis det ikke bruges korrekt, kan det øge smitterisikoen, så man smitter sig selv eller andre med det. Det samme gælder, hvis man rører meget ved mundbindet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce