Annonce
Indland

FAKTA: Sådan er rejsereglerne under coronakrisen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Borgere frarådes rejser til et land, hvis der er over 30 nye smittede om ugen per 100.000 indbyggere.
Annonce

Udenrigsministeriet har torsdag opdateret sine rejsevejledninger, så Danmark nu fraråder alle ikke-nødvendige rejser til hele verden - undtagen de to svenske regioner Västerbotten og Västernorrland.

Nye på listen over orange områder, hvortil rejser frarådes, er Grækenland, Tyskland og Norge samt tre svenske regioner.

Bliv klogere på rejsereglerne er her:

* Udenrigsministeriets rejsevejledninger er, som navnet antyder, vejledende.

Der er altså tale om anbefalinger, og du ryger hverken i fængsel eller får en bøde, hvis du ikke følger dem.

* Hvis man vælger at rejse til et land, som Udenrigsministeriet fraråder at rejse til på grund af landets høje smittetal, så anbefaler ministeriet, at man går i karantæne i 14 dage, eller til man er blevet testet negativ for covid-19, når man vender hjem.

Man skal være opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, fra man bliver smittet, til man kan blive testet positiv, og derfor kan det være en god idé både at blive testet, når man vender hjem og igen et par dage senere.

* Selv om selvisolation bare er en anbefaling fra myndighederne, kræver flere arbejdspladser, at du kan fremvise et negativt prøvesvar, inden du vender tilbage til arbejdspladsen.

* Hvis du planlægger at rejse til et land, hvor Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til, skal du være opmærksom på, hvad der ligger bag ministeriets anbefaling.

Det er nemlig ikke nødvendigvis et højt smittetal. For eksempel har Norge så mange restriktioner for indrejsende fra Danmark, at det ifølge Udenrigsministeriet vil være dårlig borgerservice ikke at fraråde rejser dertil.

* Folk fra lande, hvor Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser til, kan kun rejse til Danmark, hvis de har det, som ministeriet kalder et anerkendelsesværdigt formål. Det kan for eksempel være, hvis ens kæreste eller ægtefælle bor i Danmark, eller hvis man skal på erhvervsrejse eller til jobsamtale.

Kilder: Udenrigsministeriet og Statens Serum Institut.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Marinus og Jette har en finger med i alt

Annonce