Annonce
Danmark

FAKTA: Sådan kommer man på regeringens liste over udsatte boligområder

Transport- og Boligministeriet har meldt ud, hvilke boligområder der optræder på regeringens ghettolister.
Annonce

Tirsdag er det kommet frem, at antallet af boligområder på regeringens ghettoliste er faldet fra 28 i 2019 til 15 i 2020.

Læs her, hvornår et boligområde kommer på listen:

* Regeringen betegner et boligområde som en ghetto, hvis det har mindst 1000 beboere, og hvis mere end 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.

Desuden skal mindst to af følgende fire kriterier være opfyldt:

* Mere end 40 procent af beboerne i alderen 18-64 år har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.

* Andelen af beboere dømt for brud på straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er mindst tre gange højere end landsgennemsnittet.

* Flere end 60 procent af beboerne i aldersgruppen 30-59 år har ikke yderligere uddannelse end grundskolen.

* Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15-64 år (eksklusive studerende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i hele regionen.

Hvis et boligområde gennem fire år har opfyldt regeringens betingelser for at være en ghetto, betegnes det som et hårdt ghettoområde.

I så fald er det et krav, at boligområdet skærer ned i sine almene lejeboliger, så de almene boliger højst udgør 40 procent af områdets boliger i 2030.

Kilde: Transport- og Boligministeriet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tosprogede elever får lavere karakterer, og færre på Kolding Gymnasium har forældre med videregående uddannelse

Coronavirus

Live: Partier afviser regeringens forslag om øget brug af mundbind

Navne For abonnenter

Edel er ny leder på Koldinghus: Som barn tænkte jeg, at når jeg bliver voksen, så køber jeg slottet og flytter ind

Annonce