Annonce
Indland

FAKTA: Slagkraftig dansk fregat på vej til Iran

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Søværnet kalder dansk fregat, der er på vej til Hormuzstrædet ud for Iran, for "moderne og slagkraftig".
Annonce

Den danske fregat "Iver Huitfeldt" er på vej imod Iran. Nærmere bestemt Hormuzstrædet.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vinkede det danske skib og besætning afsted fra Korsør mandag.

Skibet, som har plads til 165 besætningsmedlemmer, skal indgå i en mission om at sikre sikkerhed og farbarhed i området.

Fordi "Iver Huitfeldt" var den første fregat, der blev bygget i klassen, er hele klassen navngivet efter den. Der findes kun tre danske skibe af den specifikke Iver Huitfeldt-klasse.

* Fregatterne er bygget mellem 2008 og 2011.
* Fregatterne er 138,7 meter lange og 19,8 meter brede.
* Fregatterne har en fart på 28 knob, hvilket svarer til 52 kilometer i timen.

Skibenes udstyr består af:

* Sensor- og våbenpakke, der kan nå langtrækkende radarsystemer.
* 76 mm-kanoner.
* 35 mm-kanon.
* Missiler mod sømål og luftmål.
* Torpedoer.
* Maskingeværer og håndvåben.

Skibene kan også medbringe en helikopter. I de kommende år udrustes fregatterne med langtrækkende og moderne missiler til bekæmpelse af luftmål.

Skibstypen har:
* Været indsat i operationer mod pirateri.
* Operationer ved Syrien.
* Ydet beskyttelse af amerikanske og franske hangarskibe.
* Med jævne mellemrum været en del af Natos stående flåde.

Fregattypen er opkaldt efter den dansk-norske søofficer Ivar Huitfeldt. Han blev født i 1665 og omkom i 1710 i et slag mod den svenske flåde i Køge Bugt.

Kilder: Forsvarsministeriet og Dansk Biografisk Leksikon.

/ritzau/

Beskrivelse af Søværnets skibe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce