Annonce
Danmark

FAKTA: Trepartsaftale skal sikre flere lærepladser

Staten har opkrævet for mange penge i AUB-bidrag. Det sendes nu til virksomheder til sikring af lærepladser.
Annonce

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har besluttet at fordele et overskydende beløb på 5,4 milliarder kroner til danske virksomheder for at sikre flere lærepladser. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet torsdag aften.

Pengene kommer fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), hvortil private og offentlige arbejdsgivere betaler et bidrag, der finansierer flere praktikpladser for erhvervsuddannelserne.

Her følger et udvalg af de elementer, der indgår i aftalen:

* Der etableres en midlertidig løntilskudsordning, hvor private virksomheder med lærlinge kan få tilskud til løn. Ordningen er gældende fra 1. maj 2020 til og med 31. december 2020.

* Virksomheder, der allerede havde lærlinge inden 1. maj, kan få 75 procent af lønnen i tilskud.

* For uddannelsesaftaler, der indgås efter 1. maj, vil det være muligt at få tilskud til 90 procent af lønnen. Det gælder for uddannelsesaftaler, kombinationsaftaler mesterlæreaftaler og restuddannelsesaftaler.

* "Korte aftaler", der indgås efter 1. maj, vil kunne få dækket 45 procent af lønnen. Det vil være betinget, at der ikke tidligere er indgået en kort aftale mellem selvsamme virksomhed og elev.

* Løntilskuddet vil alene skulle ydes i elevernes praktikperioder, da arbejdsgiverne under skoleperioder modtager almindelig lønrefusion fra AUB.

* Derudover øges lønrefusionssatsen under skoleophold med 20 procent for ordinære uddannelsesaftaler, kombinationsaftaler og restuddannelsesaftaler. Det gælder for skoleophold i anden halvdel af 2020.

* Indbetalingen til AUB suspenderes for samtlige arbejdsgivere på samlet set 1,4 milliarder kroner i 2020.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

/ritzau/

Pressemeddelelse og aftaletekst fra Beskæftigelsesministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce