Annonce
Sport

FAKTA: Wozniackis 30 turneringssejre

Edgar Su/Reuters
Caroline Wozniackis tenniskarriere er forbi. Hun nåede at vinde 30 turneringer som senior.

Caroline Wozniackis tenniskarriere er forbi, efter at hun natten til fredag tabte i Australian Opens tredje runde til tuneseren Ons Jabeur.

Hun nåede at vinde 30 internationale turneringer. Her følger sejrene år for år.

2008:

* Nordic Light Open efter finalesejr over Vera Dushevina.

* Connecticut Open efter finalesejr over Anna Chakvetadze.

* Japan Open efter finalesejr over Kaia Kanepi.

2009:

* Amelia Island Championships efter finalesejr over Aleksandra Wozniak.

* Eastbourne International efter finalesejr over Virginie Razzano.

* Connecticut Open efter finalesejr over Elena Vesnina.

2010:

* Amelia Island Championships efter finalesejr over Olga Govortsova.

* Danish Open efter finalesejr over Klara Zakopalova.

* Canadian Open efter finalesejr over Vera Zvonareva.

* Connecticut Open efter finalesejr over Nadia Petrova.

* Pan Pacific Open efter finalesejr over Elena Dementieva.

* China Open efter finalesejr over Vera Zvonareva.

2011:

* Dubai Tennis Championship efter finalesejr over Svetlana Kuznetsova.

* Indian Wells efter finalesejr over Marion Bartoli.

* Charleston Open efter finalesejr over Elena Vesnina.

* Brussels Open efter finalesejr over Peng Shuai.

* Danish Open efter finalesejr over Lucie Safarova.

* Connecticut Open efter finalesejr over Petra Cetkovska.

2012:

* Korea Open efter finalesejr over Kaia Kanepi.

* Kreml Cup efter finalesejr over Samantha Stosur.

2013:

* Luxembourg Open efter finalesejr over Annika Beck.

2014:

* Istanbul Cup efter finalesejr over Roberta Vinci.

2015:

* Malaysian Open efter finalesejr over Alexandra Dulgheru.

2016:

* Pan Pacific Open efter finalesejr over Naomi Osaka.

* Hong Kong Open efter finalesejr over Kristina Mladenovic.

2017:

* Pan Pacific Open efter finalesejr over Anastasia Pavlyuchenkova.

* WTA Finals efter finalesejr over Venus Williams.

2018:

* Australian Open efter finalesejr over Simona Halep.

* Eastbourne International efter finalesejr over Aryna Sabalenka.

* China Open efter finalesejr over Anastasija Sevastova.

Kilde: WTA

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce