Annonce
Erhverv

Efter skandalen: Falck-direktør er klar til at betale Bios og Region Syddanmark

Falck-topchef Jakob Riis gør i selskabets seneste kvartalsrapport klart, at selskabet vil kompensere for de tab, det har forvoldt blandt andre Bios. Arkivfoto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Adm. direktør i Falck Jakob Riis forklarer selskabets melding om kompensation for dokumenterede tab som følge af, at Falck misbrugte sin markedsposition til at presse konkurrenten Bios ud. Falck ønsker at indgå ét stort forlig.

Hvad skal der til for, at I finder et tab dokumenteret?

- Det er en vending, vi bruger, fordi man ikke bare kan komme og gøre alle krav gældende. Man skal kunne begrunde sit tab. I øjeblikket er vi i dialog med alle dem, der har part i den her sag - både konkursboet efter Bios med næsten 500 kreditorer, Region Syddanmark, Rabobank og Bios i Holland. Så der er mange parter. Nu er vi så ved at finde ud af, hvordan vi i ét universelt forlig kan løse det her én gang for alle og få sagen lukket på de betingelser.

Men hvad er det, I skal have påvist, for at I vil kompensere for et tab?

- Det er ikke sådan, at vi sidder og gennemgår dokumentationen i detaljer, men vi lytter til, hvad de forskellige parter mener, de har lidt af tab, og de begrundelser, de har - og så tager vi stilling til det. Hvis vi skal finde et universelt forlig, så er det også nødvendigt, at alle parter kommer hinanden i møde, fordi kravene går på kryds og tværs.

Betyder det, at I erkender, at Bios har lidt et tab på grund af Falck?

- Alle parter i det her har krav på kryds og tværs. Jeg vil ikke gå i detaljer, men det er naturligt, at det kan påføre nogle tab, når det ikke går, som man har regnet med.

Men du kan sige nu, at I kommer til at kompensere Bios og de andre parter på en eller anden måde?

- Ja, alle krav skal adresseres, og det involverer også Bios i Holland og konkursboet. Kompensationen vil være fordelt efter de krav, man har at gøre gældende.

Annonce

Kort fortalt

Hollandske Bios vandt i 2014 retten til at køre ambulancerne i størstedelen af Region Syddanmark efter Falck. Falck var kontraktligt forpligtet til at sikre en glidende overgang til den nye ambulancetjeneste. Op til driftsstart i september 2015 havde Bios store problemer med at rekruttere nok reddere, og mange tidligere Falck-reddere valgte at arbejde for samme firma i andre dele af landet.

Tre måneder før overtagelsen klagede Bios til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over Falcks adfærd, som Bios mente modarbejdede overtagelsen af ambulancedriften.

Efter en turbulent driftsperiode på næsten 11 måneder begærede Region Syddanmark i juli Bios' danske ambulanceselskab konkurs, fordi selskabet ved en fejl havde udbetalt 31,7 millioner kroner for meget, som selskabet ikke kunne betale tilbage, da fejlen blev opdaget. Regionen overtog herefter selv ambulancedriften.

Undersøgelserne af Falck fortsatte efter konkursen, og i slutningen af januar kom Konkurrencerådet med sin endelige afgørelse, der fastslår, at Falck misbrugte sin dominerende position i markedet ved at gennemføre en strategi, der skulle ekskludere Bios.

Vil I argumentere imod eksempelvis Bios' krav?

- Intentionen er, at vi får lukket sagen med et forlig, og så lader vi den ligge. Men kommer der et retsligt efterspil, fordi vi ikke kan finde en løsning, så vil vi komme til at skulle kigge på hele forløbet igen. Men det er der ingen af os, der ser et formål i. Det vil være attraktivt for alle parter at finde en løsning her og nu.

Forventer I helt at kunne undgå de retssager, som har været varslet fra både Bios og andre?

- Vi er i konstruktiv dialog med alle parter. De har også alle sammen anerkendt, at det klart er at foretrække at finde en løsning, så vi ikke ender i langvarige diskussioner og retsopgør. Men det kræver stadig, at vi kan finde det fælles grundlag, som alle er enige om lukker sagen.

Har I sat et beløb af til kompensation?

- Nej, vi har ikke hensat noget til det her. Vi finder ud af, hvad der skal til for at lukke sagen, og så kommunikerer vi det på bagkant i vores regnskab.

I må have en idé om størrelsen af det beløb.

- Det har vi også. Vi er indstillede på at kompensere for de tab, vi har forvoldt, men vi kan ikke gå ud med beløbet, når vi er i gang med en forhandling. Det skal du ikke høre, som om vi vil være stædige og slå bak på det. Men det er en kompleks sag, og alle parter er nødt til at finde hinanden. Alle må lave en afvejning af, hvad de ideelt set gerne ville have, og hvad kan de få i en samlet løsning. Ikke alle kan få alt, hvad de ønsker sig, så går det jo ikke op.

Hvor ondt kommer det her til at gøre på jer økonomisk?

- Det kommer ikke til at gøre mere ondt, end at det bliver godt at komme videre og kigge fremad.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce