Annonce
Sydjylland

Falck indgår forlig med Bios: Betaler millioner i erstatning

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Falck erstatter Bios' tab i den omstridte sag mellem de to ambulanceselskaber. Også øvrige parter i sagen kompenseres for tab - herunder Region Syddanmark.

Forlig: En betændt sag mellem Falck og Bios ser ud til at have nået sin afslutning.

Således er der indgået forlig mellem imellem Falck, Region Syddanmark, Bios’ hollandske ejer og konkursboet efter Bios i Danmark. Falck kompenserer sagens parter med i alt 152,5 millioner kroner. Det oplyser Falck i en pressemeddelelse.

- Falck handlede i 2014-15 på en måde, der var uacceptabel, og som vi aldrig kommer til at gentage. Vi har accepteret myndighedernes kendelse. Vi har arbejdet for at skabe en samlet løsning for alle store og små kreditorer. Vi er glade for, at vi har kunnet nå til et forlig, og betaler nu for parternes tab, udtaler administrerende direktør i Falck, Jakob Riis i meddelelsen.

- I Falck lever vi af vores kunders og brugeres tillid. Ikke kun tillid til, at vi altid rykker ud, når der er brug for os, men også tillid til ordentlighed i alt, hvad vi foretager os. Som ny ledelse ønsker vi at sikre, at vi aldrig ser en lignende sag. Forliget er endnu et vigtigt skridt i vores oprydning, lyder det fortsat fra topchefen.

Med forliget frafalder sagens parter ifølge pressemeddelelsen yderligere krav, og sagen afslutter dermed alle retstvister mellem aftaleparterne.

Annonce

Hård tid

I en pressemeddelelse kalder administrerende direktør i Bios-groep, Stef Hessellink, perioden med ambulancedrift i Danmark "hård og økonomisk meget belastende". Derfor er han tilfreds med, at Falck nu kompenserer de tab, som Bios led.

- Falck har vist, at de er i stand til at starte et nyt kapitel i deres historie, udtaler han i pressemeddelelsen.

Striden mellem Falck, Bios og de øvrige parter har sit udspring i 2014. Her vandt hollandske Bios retten til at køre ambulancerne i størstedelen af Region Syddanmark efter Falck. Op til driftsstart i september 2015 havde Bios store problemer med at rekruttere nok reddere, og mange tidligere Falck-reddere valgte at arbejde for samme firma i andre dele af landet.

Tre måneder før overtagelsen klagede Bios til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over Falcks adfærd, som Bios mente modarbejdede overtagelsen af ambulancedriften. Efter en turbulent driftsperiode på næsten 11 måneder begærede Region Syddanmark i juli Bios' danske ambulanceselskab konkurs, fordi selskabet ved en fejl havde udbetalt 31,7 millioner kroner for meget, som selskabet ikke kunne betale tilbage. Regionen overtog herefter selv ambulancedriften. Undersøgelserne af Falck fortsatte efter konkursen, og i slutningen af januar kom Konkurrencerådet med sin endelige afgørelse, der fastslår, at Falck misbrugte sin dominerende position i markedet ved at gennemføre en strategi, der skulle ekskludere Bios.

Regionen kompenseres

Det netop indgåede forlig indebærer, at Falck dækker en stor del af Region Syddanmarks økonomiske krav. Regionen har over for Falck opgjort sine krav til cirka 120 millioner kroner, herunder lønkrav til de medarbejdere, der blev overdraget til regionen. Derfor er regionsrådsformand Stephanie Lose tilfreds med aftalen, udtaler hun i en pressemeddelelse.

- Det er nu snart tre år siden, at der blev indgivet konkursbegæring mod Bios DK, og allerede inden var der varslet retstvister i forbindelse med ambulanceudbuddet. Derfor er det meget glædeligt, at der nu er indgået et samlet forlig, som både sikrer Region Syddanmark en tilfredsstillende økonomisk kompensation og som afslutter alle aktuelle og potentielle mellemværender mellem parterne endeligt. Det sikrer, at Region Syddanmark ikke skal bruge yderligere tid og ressourcer på denne sag.

Samlet kompenseres Region Syddanmark for knap trefjerdedele af sine udgifter herunder en pæn andel af lønkravene, skriver regionen.

Både Falck, Bios og Region Syddanmark skriver i sine pressemeddelelser, at der ikke kan oplyses yderligere om aftalen, fordi forliget er betinget af fortrolighed imellem parterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce