Annonce
Sydjylland

Faldefærdige huse må fortsætte med at falde

Særligt i Tønder har man problemer med faldefærdige og nedrivningsparate huse. Næste år er det op mod hvert 20. hus i kommunen, der kan kategoriseres som nedrivningsparat. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Trods gode intentioner forud for folketingsvalget ser det nu alligevel ikke ud til, at den nye regering afsætter flere penge til nedrivning af faldefærdige huse foreløbigt.

Penge: Tilbage i april offentliggjorde den daværende VLAK-regering, at man afsatte flere penge til nedrivning af faldefærdige huse. Det skulle komme landdistrikterne til gode. Dengang mødte initiativet kritik af daværende landdistriktsordfører hos Socialdemokratiet, Magnus Heunicke, som til JydskeVestkysten fortalte, at hans parti ville foreslå en fordobling af puljen.

Nu har Socialdemokratiet overtaget magten og skal prioritere statens penge. I sidste uge blev finanslovsudspillet offentliggjort, og ser man på netop nedrivningspuljen, er der ikke mange ekstra penge at spore.

- Vi har leveret et mindre løft af puljen på to millioner kroner. Det er et af det områder, hvor vi stadig har ambitioner, siger partiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Annonce

Kun en lille forskel

Løftet på to millioner kroner i 2020 gør altså, at de faldefærdige huse næste år får 145,3 millioner kroner af staten frem for den tidligere regerings 143,3 millioner kroner. De to millioner kroner, som ikke er i nærheden af at være en fordobling, møder kritik af folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V).

- Jeg synes, det er skuffende, at der bliver lovet noget før valget, og når man så skal levere efter et valg, gør man det alligevel ikke. Regeringen har spillet ud med stort set samme beløb som den tidligere regering, siger hun.

Hun mener, at landets nye socialdemokratiske regering generelt ikke kigger særlig langt vest for Valby Bakke.

- Der skal spares på friskolerne, og i de mindre samfund spiller de en stor rolle. Der er mange eksempler som det på, at man svigter i landdistrikterne, hvor der er behov for, at nogle problemer bliver løst – blandt andet også når det kommer til de faldefærdige huse.

Et spørgsmål om prioritering

Finansordfører Christian Rabjerg Madsen står dog fast ved, at regeringen stadig mener, det er vigtigt at sætte ekstra penge af til de faldefærdige huse. Ifølge ham er der tale om at prioritere, hvad der er vigtigst at rette op på først.

- Når man overtager regeringsmagten fra en regering, der har underprioriteret velfærden, må man prioritere. Vi har prioriteret det grønne, at styrke politiet og den offentlige velfærd. Derudover også et mindre løft af nedrivningspuljen, og vi har ambitioner om at fortsætte i den retning. Men man kan ikke indfri alle politiske ambitioner på en enkelt finanslov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce