Annonce
Aabenraa

Faldende renter nedlægger "Sønderhav og Omegns Mødehus Legat"

Sønderhav: "Sønderhav og Omegns Mødehus Legat" er blevet nedlagt, fordi der med de seneste års lave renter ikke har været meget at dele ud. Legatet blev oprettet med penge fra salget af Sønderhav og Omegns Mødehus. Provenuet ved salget blev indsat i et legat.

Legatets stamkapital var i 1978 på 517.000 kroner. Ifølge fundatsen måtte stamkapitalen ikke røres de første 20 år, mens renteindtægterne kunne uddeles til folkekirkelige, danske eller kulturelle formål fortrinsvis i Holbøl Sogn. I de første år var de årlige uddelinger på cirka 80.000 kroner. Legatet har gennem årene støttet mange forskellige tiltag af kirkelig og kulturel art. Af større legatmodtagere gennem årene kan nævnes Holbøl Kirke, Kollund Kirke, Bov Museum, Holbøl Skole og Landbohjemmet.

Bestyrelsen har bestemt, at kapitalen på nu 775.000 kroner bliver fordelt således: 375.000 kroner til Holbøl Kirke, 375.000 kroner til Grænseegnens Friskole og 25.000 kroner til Sønderhav Kommunalforening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce