Annonce
Tarm

Falsk coronatest rammer endnu en efterskole: 50 Solgården-elever sendt i isolation

To på hinanden følgende kviktests viste, at drengen havde corona. En PCR-test frikendte ham efterfølgende. Arkivfoto: Christian Baadsgaard
To gange blev en dreng på efterskolen tjekket med en kviktest, og begge viste, at han var smittet med corona.

TARM: Torsdag blev en dag med mange timer for efterskolen Solgårdens forstander, Søren Andersen.

Blot fire dage efter at eleverne vendte tilbage til skolen, blev 50 elever sendt i isolation, da en dreng blev testet positiv.

Det skete ved en kvik-test, som Falck kom på skolen for at udføre. To gange blev drengen testet, og begge viste, at han var smittet med corona.

Annonce

50 elever isoleret

Den pågældende drengs  mor er læge, og hun fik foranstaltet, at han kunne få en hurtig PCR-test, så umiddelbart efter blev drengen hentet på skolen.

Alt imens blev 50 elever, som kunne være potentielt smittet, isoleret på deres værelser. En pigegruppe, som drengen ikke havde haft noget at gøre med, blev ikke isoleret.

Fredag morgen kontaktede drengens forældre skolen for at sige, at PCR-testen var negativ, og eleverne kunne derfor komme ud af isolationen.


For eleverne bliver det jo lidt som ulven kommer. Og så kan deres tilgang til det også blive lidt så som så.

Søren Andersen, forstander på efterskolen Solgården


Flere andre efterskoler har været ramt af samme problem. Blandt dem Staby Efterskole, der blev ramt af det tirsdag, blot et døgn efter at eleverne er vendt tilbage. Her viste en PCR-test også, at den pågældende elev alligevel ikke var smittet.

Annonce

Bekymret forstander

Nu er Søren Andersen bekymret for, hvordan de næste måneder kommer til at gå på efterskolen, hvis hverdagen kommer til at byde på ret mange af de situationer.

Han har læst om kviktestens usikkerhed, og han er bekymret for hvilke konsekvenser, det kan få.

- For eleverne bliver det jo lidt som ulven kommer. Og så kan deres tilgang til det også blive lidt så som så, siger Søren Andersen, der frygter, at det samme kommer til at ske igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce