Annonce
Haderslev

Familie fanget i rotteplaget hus: Ingen hjælp at hente

Else Mamsen og hendes familie på fire bor lige nu i en campingvogn i haven ved deres rotteplagede lejemål. Foto: Inge Rogat Møller
En familie fra Over Jerstal har hidtil forgæves forsøgt at få hjælp fra kommune, forsikring og udlejer til at flytte fra et rent rotte-helvede. Eksperter siger, at huset er uegnet til menneskebolig, og familien har opsagt lejemålet, men har ikke noget sted at flytte hen. De har ikke råd til at betale indskud.
Annonce

Over Jerstal: En lille familie fra Over Jerstal lever bogstavelig talt med rotter rendende om benene i deres lejede hus. De har nu i lang tid forsøgt at råbe Haderslev Kommune op for at få hjælp til et indskud, så de kan flytte fra det skadedyrsplagede hus, men kommunen mener i modsætning til tre fagfolk, der har tilset huset, at huset er udmærket beboeligt.

Derfor får familien, der kæmper med psykisk sygdom og lever af kontanthjælp, lige nu ingen hjælp til at flytte. Det ene datter venter også barn til december.

En af dem, der har undersøgt huset, er Ricco Darling fra Uniq Skadesservice fra Fyn. Han og hans medhjælpende hustru er målløse over, hvordan Haderslev Kommune bedømmer huset som udmærket beboeligt. Parret har sågar skrevet et langt brev til både borgmester H. P. Geil og forvaltningen med 29 fotos af rotter og skaderne efter rotterne aktivitet, fordi de føler med familien.

- Der bør ganske enkelt ikke bo mennesker i det hus. Det er mig en gåde, hvordan kommunens rottefolk når frem til det resultat. Jeg er målløs, siger Ricco Darling.

Han får opbakning fra en lokal kloakmester og en tømrer, som JV har talt med, der begge har været på tilsyn i huset. Kloakmester Jakob Tønder er også gået ind i sagen for at hjælpe familien, men hidtil forgæves.

Annonce

Kommunen afviser

Haderslev Kommune oplyser, at der faktuelt ifølge kommunens rottemand fra firmaet Rentokil er fanget to rotter på to måneder.  Desuden har Rentokil været ude med rottehund og har vurderet, at problemet ikke er stort nok til at erklære huset for ubeboeligt.


Der bør ganske enkelt ikke bo mennesker i det hus. Det er mig en gåde, hvordan kommunens rottefolk når frem til det resultat. Jeg er målløs, siger Ricco Darling

Uniq Skadesservice


- På det foreliggende grundlag kan vi ikke erklære huset for ubeboeligt. Der er foretaget forskellige foranstaltninger i samarbejde med udlejeren, der skal dæmme op for problemet. Dermed ikke sagt, at der slet ikke er rotter i huset, men det er ikke et så stort et problem, at det er uegnet til menneskebolig, siger Anne-Mette Michelsen, chef for borgerservice i Haderslev Kommune.

Huset er ifølge flere uafhængige håndværkere ubeboeligt. Men det mener kommunens rottefænger ikke, at det er. Foto: Inge Rogat Møller

Hun fremhæver, at kommunen følger sagen via kommunens rottemand, og torsdag vil der også være besøg af kommunens rottefænger.

Ifølge familien selv er der fanget otte rotter på ti dage i huset for ganske nylig.

Annonce

Udlejer er træt af sagen

Udlejer Rene Grønborg har kun det ene hus til udlejning. Han lægger ikke skjul på, at han er godt og grundig træt af sagen. Han siger, at han har gjort meget for at stoppe problemet med rotter. Blandt andet har han etableret flere rottespærre og fået stoppet huller i kloakken. Han støtter sig derfor til kommunens udlægning af sagen.

Lige nu forsøger familien af sove i en campingvogn i haven, og det ser den ud til at blive ved med, som sagerne står.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce