Annonce
Aabenraa

Familie ved farlig vej blev afvist: Kommunen siger nej til at forbedre 30 meter sti

Hverken cyklister eller folk med barnevogne føler sig trygge langs Hellevadvej. Foto: Timo Battefeld
Familie vil gerne have en trampesti i Rødekro gjort lidt bredere, så den kan bruges af cyklister og folk med barnevogn. I teknisk udvalg stemte tre for og tre imod, og derfor er idéen afvist af kommunen.

RØDEKRO: Beboerne i tre huse, der ligger tæt op ad den meget trafikerede Hellevadvej i Rødekro, benytter en lille trampesti som smutvej til Grønningen, når de skal ind til Rødekro.

Men stien er for smal til cyklister og til barnevogne. Derfor har en af beboerne, Susie Hylleborg, foreslået kommunen, at stien bliver én meter bred og får grusbelægning, så det ikke kun er letbenede fodgængere, men også folk med barnevogne og cykler der kan få gavn af den.

Alternativet er nemlig at cykle eller gå med barnevogn langs Hellevadvej, og det er alt for farligt, mener hun.

Susie Hylleborg ville gerne have sagen behandlet i teknisk udvalg, men det blev i første omgang afvist. To af udvalgsmedlemmerne, Egon Madsen (S) og Eivind Underbjerg (V), tog ud og kiggede på stien, og Egon Madsen insisterede på at få sagen behandlet i udvalget.

I forvaltningen er der dog ikke den store begejstring for idéen, og formanden for teknisk udvalg, Arne Leyh Petersen (DF), er enig med forvaltningen i, at det vil skabe farlige situationer, når cyklister fra Kløvermarken og Grønningen kan smutte direkte ud på Hellevadvej, hvor der er stærk trafik og ingen cykelsti.

- Der er kun meget få, der har brug for den sti, og dem må vi henvise til den tunnel, der er lidt længere henne ad Hellevadvej, siger formanden.

Annonce

Forvaltningen mener, at det vil få cyklister fra boligområdet til at køre ud på Hellevadvej. Men hvad skulle de der?

Egon Madsen (S), medlem af teknisk udvalg.

Ingen cyklister

Egon Madsen er dog ikke enig:

- Forvaltningen mener, at det vil få cyklister fra boligområdet til at køre ud på Hellevadvej. Men hvad skulle de dér? spørger han og understreger, at det ikke vil koste kommunen mange kroner at gøre trampestien så bred, at den kunne bruges af folk med cykler og barnevogne.

- Den tunnel, det henvises til, kan ikke bruges, for der går en meget stejl trappe ned, tilføjer han.

I teknisk udvalg stemte Egon Madsen (S), Ejvind Underbjerg (V) og Christian Panbo (S) for, at kommunen gør trampestien lidt bredere.

Men Arne Leyh Petersen (DF), Thomas Juhl (V) og Kurt Andresen (SP) stemte imod. Dermed var der stemmelighed, og så faldt forslaget.

Udvalgets syvende medlem, Jan Riber Jakobsen (K), havde meldt afbud til mødet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce