Annonce
Indland

Familieadvokater: Tænkepause gavner ikke forliste forhold

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Formand for Danske Familieadvokater tvivler på effekten af refleksionsperiode på tre måneder før skilsmisse.

En tre måneder lang tænkepause, før skilsmissen er en realitet, får næppe forliste parforhold til at finde melodien igen.

Det mener formanden for Danske Familieadvokater, Anne Broksø.

- Når danskerne søger om skilsmisse, så har de tænkt sig godt om. Når de er nået hertil, så har de brug for at få ophævet ægteskabet.

- Det er ikke sundt at være i et økonomisk fællesskab, hvis man har besluttet, at man ikke skal være sammen, siger Anne Broksø.

En ny regel, der blev indført i foråret 2019, betyder, at forældrepar, der ønsker at blive skilt, skal vente tre måneder.

Det er en såkaldt refleksionsperiode, der skal få parrene til at genoverveje deres beslutning.

Herefter skal parrene enten bekræfte, at de ønsker skilsmissen, eller trække anmodningen tilbage.

Ifølge Berlingske har 122 par, der i andet halvår af 2019 søgte om skilsmisse, undladt at genbekræfte eller trukket anmodningen tilbage.

Det svarer til otte procent af de 1523 par, der havde søgt om skilsmisse i perioden.

Dansk Folkepartis socialordfører, Karina Adsbøl, ser det som udtryk for, at refleksionsperioden har en gavnlig effekt.

Men det er ikke det billede, som familieadvokaternes formand ser.

- Det er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er otte procent, der bliver i ægteskabet.

- Jeg skal ikke kunne afvise, at der er et eller to par, der finder sammen igen på lykkelig vis.

- Men min overbevisning er, at langt de fleste i stedet søger om separation og på den måde forsvinder ud af statistikkerne, siger Anne Broksø.

Separation betyder, at det økonomiske bånd med partneren ophæves med det samme.

Refleksionsperioden gør ifølge Anne Broksø ikke nogen gavn for hverken parrene eller deres børn.

- Tværtimod forlænger den bare perioden, inden parrene går fra hinanden og kan få et samarbejde op at køre omkring børnene.

Partierne på Christiansborg skal på et ordførermøde i næste uge drøfte sagen. Flere partier, blandt andet De Radikale og SF, mener, at refleksionsperioden bør afskaffes.

- Vi kan se på familier, hvor der er børn involveret, at det skaber usikkerhed, og vi hører fra organisationer, at det er blevet værre, siger Anne Sophie Callesen, familieordfører for De Radikale.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce