Annonce
forside

Familiefirmaet som medarbejderne ikke vil slippe igen

Charles Vind, nummer to fra venstre, 89 år og ophavsmand til det hele. Efter ham overtog Niels Kristian Vind, th, og kørte den fra 2001 til 2013, hvor han solgte til lillebror Kim Vind, mellem far og bror. Til venstre 50 års jubilar John Christiansen, der har arbejdet under alle tre. Foto: Martin Ravn

Entreprenør Kim Vind har to medarbejdere, der har været i virksomheden 50 år og mere. Selv har han købt af sin storebror, der overtog efter deres far.

Roust: Om nogen har Entreprenør Kim Vind gjort sig fortjent til sloganet: "Vi vil så gerne have, du bliver lidt længere!", for om et par uger markerer virksomheden 50 års jubilæum for John Christiansen, og for tre år siden var der en lignende fest for Svend Svendsen.

Begge medarbejdere er naturligvis i firmaet endnu, som fast inventar i henholdsvis gummiged og rendegraver, fordi der ikke er nogen grund til at stoppe, når man har det godt.

Firmaet selv har eksisteret i 66 år. Det blev etableret af Kims far, Charles Vind, i 1951, da han var 22 år gammel. Kims mor, Inger, tog sig af papirarbejdet, hjemmet og børnene.

Dengang var det en maskinstation, og navnet var Charles Vinds Maskinstation.

I 1975 begyndte Kims storebror, Niels Kristian, at arbejde på maskinstationen, 21 år gammel. Efternøleren, Kim, 16 år yngre, valgte til gengæld at gå sine egne vegne, da han blev stor.

Annonce
Forrest John Christiansen, derefter hans tre arbejdsgivere igennem 50 år, fra nutid til fortid, med først Kim Vind, så Niels Kristian Vind og bagest Charles Vind. Foto: Martin Ravn

To brødre med hver sin maskinstation

Så i 2001, hvor Niels Kristian og Jonna Vind overtog familiefirmaet, købter Kim Vind sin egen maskinstation, Ellegaard Maskinstation.

Begge brødre solgte efterfølgende landbrugsmaskinerne fra og koncentrerede sig om entreprenøropgaver. Siden 2013 under én hat, da Kim og Grete Vind købte familiefirmaet tilbage fra storebror.

Virksomheden har i dag 22 medarbejdere, foruden ejerparret selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce