Annonce
Billund

Familien Østergaard havde hele familien med til juleoptog - for 38. gang

Familien Østergaard med børn og børnebørn. Juleoptoget er en tradition for dem. Foto: André Thorup
Familien Østergaard havde sikret sig ståpladser lige ud for, hvor julemandens heste stoppede. De er nemlig alle garvede juleoptogs-gængere. Siden 1981 har de troligt set optoget gennem byen.

Grindsted: Kulden bed på trods af jakke, handsker, hue og halsterklæde 1. december på torvet i Grindsted. Alligevel var der mange mennesker i gaden, der var kommet for at nyde traditionen og juleoptoget gennem byen.

Heriblandt også Mona og Frank Østergaard fra Grindsted med børn og børnebørn og deres eget plejebarn Elena på ni år.

- Vi har været med siden 1981. Det er et tilløbsstykke. Børnene hygger sig, og når de gør det, så gør vi det også, lød det fra Frank Østergaard, der stod sammen med sønnen Martin på 36 år - som derfor ikke har været helt med fra start, hans kone og børnene Josefine på syv og Frederik på ti år.

Lidt længere henne ad gaden stod endnu en søn, svigerdatter og to børnebørn.

- Jeg tror, de står klar henne ved godteposerne, lød forklaringen fra Mona Østergaard, der er plejemor, mens Frank arbejder hos Dupont.

- Det er sådan her, julen begynder. Vi kommer herned og siger hej til dem, vi kender, og det er rigtig hyggeligt. Jeg tror, det er stemningen, julemanden, der vågner, forventningens glæde - alt det, man ikke må ændre på, sagde Frank Østergaard.

Annonce
Vi er hernede hvert år, og jeg tror egentlig ikke rigtigt, at der er noget, der er blevet lavet om eller har udviklet sig over årene. Det er meget som i 1981, og det skal ikke laves om.

Frank Østergaard,

På alder med børnebørnene

Familien har tidligere deltaget aktivt i optoget og været med i gymnastikforeningen i over 30 år.

- Men nu hvor vi har Elena, vil vi være sammen med hende, lød det fra Mona, der synes, det er helt fantastisk at få lov til at gøre det hele om én gang til, nu hvor hendes egne børn er fløjet fra reden.

- Men der er da udfordringer ved det, for vi skulle jo være bedsteforældre nu, så det er da lidt specielt at have et barn, der er lige så gamle som vores børnebørn. Vi opdrager hende på samme måde som vores egne, men det er noget andet med børnebørnene - de får lov til mere, lød det fra Frank Østergaard med et smil.

Faktisk startede familien allerede lørdag med julehyggen.

- Vi har en fast tradition med, at vi mødes og bager julesmåkager, så i går bagte vi julekager alle 16 og fik lavet to kilo brunkagedej, fortalte Mona, der efter juleoptoget også stod for at traktere familien med æbleskiver.

Rundt om i byen efter juleoptoget fortsatte julefestligheder på Café Jydepotten, Kontakten og i kirken.

Så blev juletræet tændt på en dejlig 1. december. Foto: André Thorup
Julemanden kørte gennem byen, og det fløj om ørerne med karameller. Foto: André Thorup
Mange ventede på optoget gennem byen. Foto: André Thorup
Juletræet, der skulle tændes, og julesange, der skulle synges. Nu er december skudt i gang. Foto: André Thorup
Juleoptog på en kold dag. Foto: André Thorup
Julemanden og nisserne kørte gennem byen. Foto: André Thorup
Spejderne var med i optoget. Foto: André Thorup
Fjordhestene tog det roligt med og godmodigt med rensdyrhorn i panden. Foto: André Thorup
Når vejret ikke arter sig, er der råd at hente i hjul. Foto: André Thorup
Mange var mødt op til årets juleoptog i Grindsteds gader. Foto: André Thorup
Spejderne, handelsstandsforeningen, privatskolen og tamilsk forening var blandt dem, der gik med i optoget. Foto: André Thorup
Flødekarameller og siden kunne børn skrive ønskeseddel til julemanden. Foto: André Thorup
På tur i hestetrukken kane. Foto: André Thorup
Mange nød en familieeftermiddag. Foto: André Thorup
Karameller kan slå fra sig i frit fald. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce