Annonce
Indland

Familier opfordres til plastikjagt på danske strande

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
I forskningens og naturens navn beder Verdensnaturfonden borgere om at bruge et par timer på at samle plastik.

Indpakning fra færdigmad. Vatpinde. Ispapir.

Det flyder med plastikaffald på de danske strande, og derfor beder Verdensnaturfonden familier om at deltage i en videnskabelig kamp mod skraldet.

- Vi har et stort problem i verdenshavene og på strandene, og det har vi også i Danmark. Vi har faktisk ikke et fuld overblik over, hvor meget plastik vi har på strandene, hvad det er for noget, og hvor det kommer fra, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i Verdensnaturfonden.

- Så nu inviterer vi danskerne til at tage med os ud, få samlet plastik op og skabe et overblik, som forskerne og vi, der arbejder med det, kan bruge, siger han.

Initiativet er blevet døbt Projekt Plastik-Smart, og det går ud på, at folk over fem dage i maj kan deltage i indsamling af plastikaffald på ti strande i Danmark.

Plastikken registreres via en app, så forskerne kan bruge informationerne til at analysere, hvad det er for noget plastik, og hvor det er fra.

- Det skal hjælpe myndigheder med at vide, hvordan der bedst sættes ind over for det, så forureningen kan stoppes, siger Bo Øksnebjerg.

Hver dag bliver der i gennemsnit produceret 820.000 ton plastik. Størstedelen af det ender ifølge Verdensnaturfonden i havet.

De to hovedkilder til de massive mængder er skibe eller havne og almindelige mennesker, forklarer generalsekretæren.

- Så havner det i naturen, fordi vi ikke får tænkt os om. Så flyder eller flyver det ud i havet, siger han.

Alle er velkomne til at være med til at støvsuge strandene. Projektet begynder 5. maj ved Klitmøller i Nordvestjylland og Dragør Strand ved København.

Den sidste dag er 9. maj, hvor der indsamles ved Flyvesandet på Fyn og Sydhavnstippen i København.

Til september gentages strandrensningen, så det kan analyseres, om plastikmængderne ændrer sig hen over årstiderne.

Lignende projekter gennemføres i andre lande, så det kan sammenlignes, hvor svinende hvert land er i det store billede, og hvordan skraldet bevæger sig rundt.

Det fulde overblik fra indsamlingerne i Danmark ventes klar omkring 1. oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sydjylland

Efter økonomisk rygstød: Nu håber Esbjerg-center at tiltrække unge forskere

Annonce