Annonce
Indland

Familier opfordres til plastikjagt på danske strande

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
I forskningens og naturens navn beder Verdensnaturfonden borgere om at bruge et par timer på at samle plastik.

Indpakning fra færdigmad. Vatpinde. Ispapir.

Det flyder med plastikaffald på de danske strande, og derfor beder Verdensnaturfonden familier om at deltage i en videnskabelig kamp mod skraldet.

- Vi har et stort problem i verdenshavene og på strandene, og det har vi også i Danmark. Vi har faktisk ikke et fuld overblik over, hvor meget plastik vi har på strandene, hvad det er for noget, og hvor det kommer fra, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i Verdensnaturfonden.

- Så nu inviterer vi danskerne til at tage med os ud, få samlet plastik op og skabe et overblik, som forskerne og vi, der arbejder med det, kan bruge, siger han.

Initiativet er blevet døbt Projekt Plastik-Smart, og det går ud på, at folk over fem dage i maj kan deltage i indsamling af plastikaffald på ti strande i Danmark.

Plastikken registreres via en app, så forskerne kan bruge informationerne til at analysere, hvad det er for noget plastik, og hvor det er fra.

- Det skal hjælpe myndigheder med at vide, hvordan der bedst sættes ind over for det, så forureningen kan stoppes, siger Bo Øksnebjerg.

Hver dag bliver der i gennemsnit produceret 820.000 ton plastik. Størstedelen af det ender ifølge Verdensnaturfonden i havet.

De to hovedkilder til de massive mængder er skibe eller havne og almindelige mennesker, forklarer generalsekretæren.

- Så havner det i naturen, fordi vi ikke får tænkt os om. Så flyder eller flyver det ud i havet, siger han.

Alle er velkomne til at være med til at støvsuge strandene. Projektet begynder 5. maj ved Klitmøller i Nordvestjylland og Dragør Strand ved København.

Den sidste dag er 9. maj, hvor der indsamles ved Flyvesandet på Fyn og Sydhavnstippen i København.

Til september gentages strandrensningen, så det kan analyseres, om plastikmængderne ændrer sig hen over årstiderne.

Lignende projekter gennemføres i andre lande, så det kan sammenlignes, hvor svinende hvert land er i det store billede, og hvordan skraldet bevæger sig rundt.

Det fulde overblik fra indsamlingerne i Danmark ventes klar omkring 1. oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce