Annonce
Udland

Familier venter på nyt fra eftersøgning efter jordskælv i Tyrkiet

Str/Ritzau Scanpix
Redningsmandskab leder efter 19 mennesker, der fortsat er savnet efter jordskælvet, der fredag ramte Tyrkiet.

Antallet af omkomne efter fredagens jordskælv i Tyrkiet er steget til 29. Det meddeler den tyrkiske regerings nødberedskab lørdag aften.

Omkring 1500 mennesker er kvæstet som følge af de voldsomme rystelser, der ramte byen Sivrice i det centrale Tyrkiet.

Redningsmandskab fortsætter eftersøgningen efter 19 mennesker, der menes at ligge begravet under murbrokkerne.

Hundredvis af mennesker venter lørdag aften i spænding bag de afspærringer, der er sat op rundt om de kollapsede bygninger, hvor redningsmandskabet arbejder.

- Jeg har tre familiemedlemmer i den bygning: en mand, hans kone og hendes mor, siger Mustafa på 40 år, som er en af de mange, der venter på nyheder om eftersøgningen.

43 mennesker er reddet ud af ruinerne i live, oplyser det tyrkiske nødberedskab.

I alt er 72 bygninger styrtet sammen, mens næsten tusind andre er beskadiget.

Tyrkisk tv har vist direkte billeder af, at folk bliver reddet ud af ruinerne.

En af dem, der er reddet ud i live, er en kvinde ved navn Azize, som formåede at ringe efter hjælp, mens hun lå under murbrokkerne. Hun talte også med en redningsarbejder i telefonen, skriver det statslige nyhedsbureau Anadolu.

Lørdag aflyste den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, en planlagt tale i Istanbul og rejste i stedet til det jordskælvsramte område. Her deltog han blandt andet i begravelsen af en kvinde og hendes søn, der begge døde under jordskælvet.

Jordskælvets styrke er målt til 6,8. Flere bygninger er kollapset som følge af de kraftige rystelser.

Skælvet lå i 10 kilometers dybde. Det ramte distriktet Sivrice i provinsen Elazig klokken 20.55 lokal tid.

Lørdag blev området ramt af et efterskælv, der er målt til 5,1.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce