Annonce
Kolding

Familierestaurant skruer ned efter corona: Holder nu kun selskaber

Naseim Shadab har besluttet at lukke for restaurantdelen af Uranus Restaurant på Haderslevvej efter coronanedlukningen. I stedet har spisestedet nu kun åbent for selskaber på mindst 25 gæster. Arkivfoto: Steffen Nielsen
Restauranten og selskabslokalet Uranus på Haderslevvej har taget konsekvensen af coronakrisen og lukket for restaurantdelen for at koncentrere sig om selskaber. Det giver større økonomisk sikkerhed, forklarer ejeren.
Annonce

Kolding: Mange restaurantejere har nok været nervøse for fremtiden de seneste måneder, hvor først en nedlukning og senere en række restriktioner har givet udfordringer i branchen.

Netop den usikkerhed, der er fulgt i kølvandet på corona fik i starten af juli Naseim Shadab fra Restaurant Uranus på Haderslevvej til at ændre koncept. 8. juli meddelte spisestedet på sin facebookside, at restauranten var lukket, og at man fremover kun kan spise i lokalerne, hvis man booker selskabslokale til mindst 25 personer.

- Vi har mindre udgifter på selskaber, og det er nemmere at styre indkøbene, så vi kan spare noget på det, også fordi vi så ikke skal have ansat medarbejdere på fuld tid, forklarer indehaver Naseim Shadab, som åbnede Uranus Restaurant i oktober sidste år.

Annonce

Holder øje

Efter beslutningen om at fokusere på selskaberne har Uranus Restaurant fået pænt med henvendelser.

- Det er kommet i gang igen. Vi har haft nogle konfirmationer og fødselsdagsfester, og der er også efterspørgsel på selskabslokalerne til efteråret, siger Naseim Shadab.

Selvom spistedet nu kun tager selskaber ind, så er restauranten endnu ikke lagt helt på is. Naseim Shadab holder øje med corona-situationen, og hvis alt flasker sig, håber han at kunne åbne for hverdagsgæster igen på et tidspunkt.

- Efter corona har vi valgt at lukke restauranten resten af året, og så må vi se, hvad der sker, siger han.


Efter corona har vi valgt at lukke restauranten resten af året, og så må vi se, hvad der sker.

Naseim Shadab, Uranus Restaurant
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce