Annonce
112

Dødsdømt: Bro til storhedstiden genopstår på Fanø

Det er lokale håndværkere, der har stået for ombygningen. Ønaf ved Simon Martinsen var entreprenør på projektet, mens håndværkerne kom fra Jacobs Tømrerfirma. Foto: Bjarne Andersen
I midten af juni bliver den nye svenskerbro indviet. For tre år siden besluttede byrådet på Fanø, at den over 130 år gamle Svenskerbro i Nordby skulle jævnes med jorden. Det satte demonstranter fra foreningen, Bevar Svenskerbroen, en stopper for. Foreningen overtalte byrådet til en ombygning, som foreningen har skaffet pengene til.

Fanø: I 2013 rasede stormen Bodil. Den rev belægningen af den gamle svenskerbro af, hvorfor det blev forbudt at færdes på broen. Tre år senere i april 2016 besluttede byrådet som led i en byforskønnelsesplan, at den skulle rives ned. Da kranerne til nedrivningen ankom et par måneder senere, stillede en række fredelige demonstranter sig op imod byrådets beslutning. De ville bevare broen, som de mener er et værdifuldt stykke historie om Fanøs maritime storhedstid.

Det fik politikerne på andre tanker. På byrådsmødet den 20. august sidste år, blev det besluttet at genopbygge broen med Fanø Kommune som ejer og bygherre, mens foreningen Bevar Svenskeren skulle stå for finansieringen. Med hjælp fra fonde, lokale borgere, erhvervsdrivende på Fanø, står en ny svenskerbro snart klar til indvielse.

Formanden for Bevar Svenskeren, Per Sørensen, forventer at indvielsen med stor sandsynlighed finder sted lørdag den 15. juni,

- Det er 99,9 procent sikkert, at det bliver den dag. Vi afventer lige svar fra borgmesteren, om hun kan deltage. Men ellers regner vi med, at det bliver den 15. juni nede ved Svenskerbroen, siger Per Sørensen.

Annonce

Historien bag

  • Navnet, Svenskerbroen, kommer, ifølge Per Sørensen fra en myte om, at det var tømmeret fra et svensk skibsvrag, der blev brugt til at bygge molen
  • Men i slutningen af 2016 i researchen til bogen 'Værftet der forsvandt' finder forfatteren, Christian Poulsen, plantegninger for molen tilbage fra 1884
  • Fundet viser blandt andet, at myten om, at molen blev bygget af svenske skibsvragdele ikke holdt vand
  • Myten kommer af, at man i 1813 brugte et svensk skibsvrag til at beskytte Nordby Skibsværft mod vind og høje vandstande
  • De gamle tegninger viste, at det var skibsbygmester Søren Abrahamsen fra Nordby Skibsværft, der tog initiativet til at bygge molen i 1884
  • Den nye Svenskerbro er bygget af egetræ
  • Foreningen, Bevar Svenskeren, har mellem 100-150 medlemmer

Kilder: Fanø Ugeblad, bevarsvenskeren.dk, mitfanoe.dk

Brobygning til fortiden

Selv har Per Sørensen også en personlig aktie i Svenskerbroen, idet både hans bror og far har været med til renovere broen for henholdsvis 30 og 73 år siden.

- Vi er glade for, at det lykkedes at få byrådet til at vende 180 grader. Dem der oppe i kommunen foreslog at rive broen ned, er ikke lokale, og derfor havde de ikke kendskab til broens historiske betydning, som er vigtig, især for os ældre borgere på Fanø, der i vores barndom har leget deroppe, eller har haft forfædre, der var med til at bygge den, fortæller Per Sørensen.

Bevar Svenskeren oplyser, at ombygningen har kostet 452.000 kroner. Bidragsyderne hertil er Nationalpark Vadehavet, Styrup Holding, Fanø Sparekasse, medlemmerne af Bevar Svenskeren og erhvervsdrivende på øen samt 87.000 kroner fra Fanø kommune, som oprindeligt var afsat til nedrivningen.

- Det var en faldefærdig mole

Også Fanøs viceborgmester og tidligere borgmester i 12 år Erik Nørreby (V) havde en tip-tip oldefar, der tilbage i 1886 var med til at bygge Søndre Mole, som var Svenskerbroens oprindelige navn. På den tid var skibsfarten en vigtig indtægtskilde for Fanø og derfor besluttede det daværende Nordby Sogneråd, at en læmole skulle bygges på Nordby Havn til at afskærme stranden og det hedengangne Nordby Skibsværft mod vind og vejr fra syd. Det er bare et udsnit af noget af den historie, som Svenskerbroen bygger på. En historie, som Erik Nørreby erkender, at man i kommunen ikke tog nok højde for, da man i 2016 ville rive den faldefærdige mole ned.

- Jeg synes, det er rigtig fint, at broen nu er blevet bygget op igen, da den repræsenterer Fanøs maritime historie. Men dengang så vi den nok mest som en faldefærdig mole, der var til fare, hvis der eksempelvis gik børn derude. Selv om vi ville rive den ned, var det ikke meningen, at den skulle glemmes for altid, for vi havde planer om at bygge den op senere i forbindelse med en UNESCO-station. Det var et samlet projekt til i alt tre millioner kroner, og så var det altså billigere at rive den ned, siger Erik Nørreby.

Det er lokale håndværkere, der har stået for ombygningen. Ønaf ved Simon Martinsen var entreprenør på projektet, mens håndværkerne kom fra Jacobs Tømrerfirma. Foto: Bjarne Andersen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Vejen

Landmand opgiver strid om Skovgårdsvej: - Min retsbevidsthed er krænket

Annonce