Annonce
112

Dødsdømt: Bro til storhedstiden genopstår på Fanø

Det er lokale håndværkere, der har stået for ombygningen. Ønaf ved Simon Martinsen var entreprenør på projektet, mens håndværkerne kom fra Jacobs Tømrerfirma. Foto: Bjarne Andersen
I midten af juni bliver den nye svenskerbro indviet. For tre år siden besluttede byrådet på Fanø, at den over 130 år gamle Svenskerbro i Nordby skulle jævnes med jorden. Det satte demonstranter fra foreningen, Bevar Svenskerbroen, en stopper for. Foreningen overtalte byrådet til en ombygning, som foreningen har skaffet pengene til.

Fanø: I 2013 rasede stormen Bodil. Den rev belægningen af den gamle svenskerbro af, hvorfor det blev forbudt at færdes på broen. Tre år senere i april 2016 besluttede byrådet som led i en byforskønnelsesplan, at den skulle rives ned. Da kranerne til nedrivningen ankom et par måneder senere, stillede en række fredelige demonstranter sig op imod byrådets beslutning. De ville bevare broen, som de mener er et værdifuldt stykke historie om Fanøs maritime storhedstid.

Det fik politikerne på andre tanker. På byrådsmødet den 20. august sidste år, blev det besluttet at genopbygge broen med Fanø Kommune som ejer og bygherre, mens foreningen Bevar Svenskeren skulle stå for finansieringen. Med hjælp fra fonde, lokale borgere, erhvervsdrivende på Fanø, står en ny svenskerbro snart klar til indvielse.

Formanden for Bevar Svenskeren, Per Sørensen, forventer at indvielsen med stor sandsynlighed finder sted lørdag den 15. juni,

- Det er 99,9 procent sikkert, at det bliver den dag. Vi afventer lige svar fra borgmesteren, om hun kan deltage. Men ellers regner vi med, at det bliver den 15. juni nede ved Svenskerbroen, siger Per Sørensen.

Annonce

Historien bag

  • Navnet, Svenskerbroen, kommer, ifølge Per Sørensen fra en myte om, at det var tømmeret fra et svensk skibsvrag, der blev brugt til at bygge molen
  • Men i slutningen af 2016 i researchen til bogen 'Værftet der forsvandt' finder forfatteren, Christian Poulsen, plantegninger for molen tilbage fra 1884
  • Fundet viser blandt andet, at myten om, at molen blev bygget af svenske skibsvragdele ikke holdt vand
  • Myten kommer af, at man i 1813 brugte et svensk skibsvrag til at beskytte Nordby Skibsværft mod vind og høje vandstande
  • De gamle tegninger viste, at det var skibsbygmester Søren Abrahamsen fra Nordby Skibsværft, der tog initiativet til at bygge molen i 1884
  • Den nye Svenskerbro er bygget af egetræ
  • Foreningen, Bevar Svenskeren, har mellem 100-150 medlemmer

Kilder: Fanø Ugeblad, bevarsvenskeren.dk, mitfanoe.dk

Brobygning til fortiden

Selv har Per Sørensen også en personlig aktie i Svenskerbroen, idet både hans bror og far har været med til renovere broen for henholdsvis 30 og 73 år siden.

- Vi er glade for, at det lykkedes at få byrådet til at vende 180 grader. Dem der oppe i kommunen foreslog at rive broen ned, er ikke lokale, og derfor havde de ikke kendskab til broens historiske betydning, som er vigtig, især for os ældre borgere på Fanø, der i vores barndom har leget deroppe, eller har haft forfædre, der var med til at bygge den, fortæller Per Sørensen.

Bevar Svenskeren oplyser, at ombygningen har kostet 452.000 kroner. Bidragsyderne hertil er Nationalpark Vadehavet, Styrup Holding, Fanø Sparekasse, medlemmerne af Bevar Svenskeren og erhvervsdrivende på øen samt 87.000 kroner fra Fanø kommune, som oprindeligt var afsat til nedrivningen.

- Det var en faldefærdig mole

Også Fanøs viceborgmester og tidligere borgmester i 12 år Erik Nørreby (V) havde en tip-tip oldefar, der tilbage i 1886 var med til at bygge Søndre Mole, som var Svenskerbroens oprindelige navn. På den tid var skibsfarten en vigtig indtægtskilde for Fanø og derfor besluttede det daværende Nordby Sogneråd, at en læmole skulle bygges på Nordby Havn til at afskærme stranden og det hedengangne Nordby Skibsværft mod vind og vejr fra syd. Det er bare et udsnit af noget af den historie, som Svenskerbroen bygger på. En historie, som Erik Nørreby erkender, at man i kommunen ikke tog nok højde for, da man i 2016 ville rive den faldefærdige mole ned.

- Jeg synes, det er rigtig fint, at broen nu er blevet bygget op igen, da den repræsenterer Fanøs maritime historie. Men dengang så vi den nok mest som en faldefærdig mole, der var til fare, hvis der eksempelvis gik børn derude. Selv om vi ville rive den ned, var det ikke meningen, at den skulle glemmes for altid, for vi havde planer om at bygge den op senere i forbindelse med en UNESCO-station. Det var et samlet projekt til i alt tre millioner kroner, og så var det altså billigere at rive den ned, siger Erik Nørreby.

Det er lokale håndværkere, der har stået for ombygningen. Ønaf ved Simon Martinsen var entreprenør på projektet, mens håndværkerne kom fra Jacobs Tømrerfirma. Foto: Bjarne Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce