Annonce
Esbjerg

Fanø-demonstranter udsætter Svenskerens død

Stormen Bodil i 2013 var hård ved Svenskerbroen og rev belægningen af. Derfor har man siden ikke kunne færdes på den.

Mandag holdte demonstranter fast i et stykke Fanø-historie, da de fik udsat nedrivningen af Svenskerbroen i Nordby.

FANØ: Omkring femten lokale folk står ved vandet i Nordby.

Ved siden af dem kaster resterne af en bro sig ud i havet mod Esbjerg. Det er Svenskerbroen, som blev bygget i 1800-tallet, og det er på grund af den og en kran, at gruppen af folk er samlet. Selvom broen ikke kan benyttes i sin nuværende form, så mente demonstranterne, at broen alligevel var værd at kæmpe for mandag formiddag, da Fanø Kommune egentligt havde planlagt at rive den ned.

- Det modsætter vi os, lød det fra Torben Brinck mandag morgen, da kranen kom for at tage fortiden med sig.

Det er på Erhvervs-, natur- og teknikudvalget, at beslutningen om nedrivningen af Svenskerbroen er blevet taget i april.

Men det ville gruppen af demonstranter ikke gå med til. De vil bevare og genetablere broen, da den for dem er et stykke af Fanøs historiske storhedstid på havet.

Historien skal leve

Det inderste af broen er træ fra et gammelt svenskerskib, der engang lå til grund ud for Nordby, og dertil kom navnet på broen og en nærliggende gade i byen. Historier fra storhedstiden med sejlskibe og barndomsminder bliver delt mellem demonstranterne, og blandt dem finder man forfatteren Stinne Berg, der har skrevet børnebøger om Fanøs historie.

- Uden søfartstiden så har vi ingen historie at fortælle, siger hun og det er grunden til, at hun støtter op om demonstrationen. En Facebookgruppe for bevaring af broen bliver oprettet, og i løbet af en time har 70 personer meldt sin opbakning.

Brødrene Ole, Jørgen og Per Sørensen er med til den fredelige demonstration. De har barndomsminder og et nærmest familiært forhold til Svenskerbroen.

- Vores far havde et værksted her. Han renoverede broen for 70 år siden, og min bror, Ole, gjorde det samme for 27 år siden, fortæller Per Sørensen. Den historiske tid har også stor betydning for ham.

- Det er det sidste stykke kultur fra det gamle havnemiljø. Det har været Nordbys varetegn og er med på postkort og malerier fra gammel tid, siger han.

I løbet af formiddagen kommer det frem i en melding fra udvalgets formand, Kristina Kaas Krog, at nedrivnings projektet bliver udsat til efter sommerferien:

- Udsigten er, at vi taler om det i udvalget. Det har aldrig været et ønske at fjerne den for altid, men den er farlig at færdes på, som den står nu. Derfor skulle den fjernes og så reetableres senere, siger hun.

Derfor er der nu udsigt til en bevaringsforening fra demonstranternes side, så de kan forhindre Svenskerens død og i stedet være skyld i dens genfødsel.

Annonce
Stormen Bodil i 2013 var hård ved Svenskerbroen og rev belægningen af. Derfor har den siden været farlig at færdes på, men alligevel mente femten demonstranter at broens bevaring var værd at kæmpe for mandag formiddag.

Svenskerbroen

Blev bygget i 1800-tallet. Den blev blandt andet brugt til at få læsset varer.


  • Bodil-stormen i 2013 var hård ved Svenskeren, som derfor har været farlig at færdes på.

  • I april blev det besluttet i Erhvervs-, natur og teknikudvalget, at Svenskerbroen skulle rives ned i forbindelse med byforskønnelse. Det vil koste 88.000 kroner, mens en genetablering koster 440.000 kroner.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce