Annonce
Esbjerg

Fanø-demonstranter udsætter Svenskerens død

Stormen Bodil i 2013 var hård ved Svenskerbroen og rev belægningen af. Derfor har man siden ikke kunne færdes på den.

Mandag holdte demonstranter fast i et stykke Fanø-historie, da de fik udsat nedrivningen af Svenskerbroen i Nordby.

FANØ: Omkring femten lokale folk står ved vandet i Nordby.

Ved siden af dem kaster resterne af en bro sig ud i havet mod Esbjerg. Det er Svenskerbroen, som blev bygget i 1800-tallet, og det er på grund af den og en kran, at gruppen af folk er samlet. Selvom broen ikke kan benyttes i sin nuværende form, så mente demonstranterne, at broen alligevel var værd at kæmpe for mandag formiddag, da Fanø Kommune egentligt havde planlagt at rive den ned.

- Det modsætter vi os, lød det fra Torben Brinck mandag morgen, da kranen kom for at tage fortiden med sig.

Det er på Erhvervs-, natur- og teknikudvalget, at beslutningen om nedrivningen af Svenskerbroen er blevet taget i april.

Men det ville gruppen af demonstranter ikke gå med til. De vil bevare og genetablere broen, da den for dem er et stykke af Fanøs historiske storhedstid på havet.

Historien skal leve

Det inderste af broen er træ fra et gammelt svenskerskib, der engang lå til grund ud for Nordby, og dertil kom navnet på broen og en nærliggende gade i byen. Historier fra storhedstiden med sejlskibe og barndomsminder bliver delt mellem demonstranterne, og blandt dem finder man forfatteren Stinne Berg, der har skrevet børnebøger om Fanøs historie.

- Uden søfartstiden så har vi ingen historie at fortælle, siger hun og det er grunden til, at hun støtter op om demonstrationen. En Facebookgruppe for bevaring af broen bliver oprettet, og i løbet af en time har 70 personer meldt sin opbakning.

Brødrene Ole, Jørgen og Per Sørensen er med til den fredelige demonstration. De har barndomsminder og et nærmest familiært forhold til Svenskerbroen.

- Vores far havde et værksted her. Han renoverede broen for 70 år siden, og min bror, Ole, gjorde det samme for 27 år siden, fortæller Per Sørensen. Den historiske tid har også stor betydning for ham.

- Det er det sidste stykke kultur fra det gamle havnemiljø. Det har været Nordbys varetegn og er med på postkort og malerier fra gammel tid, siger han.

I løbet af formiddagen kommer det frem i en melding fra udvalgets formand, Kristina Kaas Krog, at nedrivnings projektet bliver udsat til efter sommerferien:

- Udsigten er, at vi taler om det i udvalget. Det har aldrig været et ønske at fjerne den for altid, men den er farlig at færdes på, som den står nu. Derfor skulle den fjernes og så reetableres senere, siger hun.

Derfor er der nu udsigt til en bevaringsforening fra demonstranternes side, så de kan forhindre Svenskerens død og i stedet være skyld i dens genfødsel.

Annonce
Stormen Bodil i 2013 var hård ved Svenskerbroen og rev belægningen af. Derfor har den siden været farlig at færdes på, men alligevel mente femten demonstranter at broens bevaring var værd at kæmpe for mandag formiddag.

Svenskerbroen

Blev bygget i 1800-tallet. Den blev blandt andet brugt til at få læsset varer.


  • Bodil-stormen i 2013 var hård ved Svenskeren, som derfor har været farlig at færdes på.

  • I april blev det besluttet i Erhvervs-, natur og teknikudvalget, at Svenskerbroen skulle rives ned i forbindelse med byforskønnelse. Det vil koste 88.000 kroner, mens en genetablering koster 440.000 kroner.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce