Annonce
Esbjerg

Fanø-festival satte publikumsrekord

Lørdag bød Fanø Vesterland blandt andet på yoga i teltet. Knap 3.000 festivalgæster dukkede op den dag og godt 2.600 om fredagen. Foto: Morten Fog

Fanø: 2018-udgaven af festivalen Fanø Vesterland blev en kæmpe succes og satte publikumsrekord. Det oplyser festivalens tovholder, Jesper Møller.

Fredag blev - modsat tidligere år - en publikumsmagnet og trak over 2.600 festivalgæster til øen. Lørdag valgte lidt under 3.000 borgere at nyde musikken og den glade stemning på festivalpladsen.

- Vi fik totalt udsolgt til festivalen. Det er første gang, vi har oplevet det, og jeg har svært ved at få armene ned af bar begejstring, lød det lørdag aften fra en veltilpas festivalarrangør.

Han oplyser, at fredagens billetsalg lå to tredjedele over det billetsalg, man plejer at have om fredagen.

JydskeVestkysten besøgte festivalen fredag, og her var der stor publikumsros til et nyt koncept.

Norske Thomas Dybdahl optrådte på teltscenen med en intim koncert. Baren i teltet var lukket, og det var forbudt at snakke højlydt.

Lørdag fortsatte festivalen de "blide" takter og bød blandt andet på yoga.

Derudover bød festivalen naturligvis på et væld af kendte musiknavne - for fuld udblæsning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce