Annonce
Esbjerg

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

RI 524 "James Robert" som den så ud i januar. I dag er det ikke meget tilbage ovenvande af kutteren, hvis vrag dog fortsat udgør en sikkerhedsrisiko, indtil det bliver fjernet. Foto: Ren Strand Fanø
Udvalgsformand kalder det for en vigtig sejr, at vestjysk skibsvrag nu fjernes fra kysten, uden at det kommer til at koste Fanø-borgerne skattepenge.

Fanø/Hvide Sande: Den forliste kutter RI 524 "James Robert" nåede at fejre et halvt års jubilæum som forlist ud for kysten på Fanø. Men nu, godt seks måneder efter, at kutteren drev i land efter en brand om bord i januar, sker der noget. Torsdag 25. juli påbegyndes arbejdet med at fjerne det efterhånden ituslåede skib, der stammer fra Hvide Sande, fra kysten.

- Vi var i den prekære situation, at ingen af de myndigheder, der normalt tager sig af den slags, ville få det fjernet. Derfor har vi måttet gøre det for egen risiko, siger kommunalbestyrelsesmedlem i Fanø Kommune og formand for erhvervs- natur og teknikudvalget Christian Lorenzen (K).

12. juli indvilligede forsikringsselskabet, der har ansvaret for kutteren, i at stå for at fjerne resterne af det efterhånde noget forvitrede vrag. Men det skete ikke, før Fanø Kommune sendte en presbold af sted, hvor man truede med polititanmeldelse og med selv at foretage oprydningen for forsikringsselskabets regning.

Annonce

Heldigt badevejr

I det halve år, der er gået, siden skibet forliste, har det været en kamp mod uret om at få vraget fjernet, og Christian Lorenzen siger, at fjernelsen sker i 11. time. Han og resten af kommunalbestyrelsen samt foreningen Ren Strand Fanø har været bekymret for den sikkerhedsrisiko, som et vrag i svømmeafstand fra kysten udgjorde, når der kommer badende turister.

- Held i uheld, så har der ikke været mange badedage indtil nu. Vores mål har været at få vraget fjernet, inden der kommer seriøse mængder af turister, som skal bade i området, siger han.

Christian Lorenzen kalder den kamp, som kommunalbestyrelsen har taget, for principiel og vigtig for andre kystkommuner.

- Jeg og de andre medlemmer i kommunalbestyrelsen er valgt til at passe bedst muligt på skatteborgernes penge. Hvis vi selv havde betalt for at få vraget fjernet, havde vi ikke vundet noget - så havde vi åbnet en ladeport for, at hvis noget lignende sker i fremtiden, så vil ejere eller forsikringselskaber henvise til, at kommuner i denne sag selv har betalt for at fjerne et vrag, siger han.

Fjernes i denne uge

Torsdag begynder et entreprenørfirma at suge sand væk omkring kutteren, og fredag regner man med at kunne hale vraget i land. Hvis ikke det kan lade sig gøre, vil man findele kutteren på stedet og bjærge vragdelene i land.

RI 524 "James Robert" begyndte at tage vand ind 11. januar ud for Hvide Sande, hvorefter besætningen blev reddet fra kutteren, som dog ikke sank, men drev mod syd.

To dage senere blev to besætningsmedlemmer, heriblandt skipperen, sat om bord for at få skibet i havn i Esbjerg. Der opstod dog brand på "James Robert", og besætningen måtte for anden gang i løbet af én weekend reddes væk fra kutteren.

Det brændende skib drev i land ved Fanø, hvor det efterfølgende er tømt for forurenende diesel og olie. Siden har RI 524 ligget og er blevet nedbrudt i brændingen, og det har sendt vragdele ind på stranden til stor gene for de lokale.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce