Annonce
Esbjerg

Fanø-købmand erklærer sig konkurs trods kanonregnskab

SPAR Fanø indgav fredag konkursbegæring. Onsdag lukkede dørene til butikken permanent. Privatfoto: SPAR Fanø
SPAR Fanø har lukket dørene permanent. Et tab for lokalsamfundet lyder det fra flere kunder på Facebook.

Fanø: SPAR Fanø har selv indgivet konkursbegæring og lukkede derfor dørene permanent i onsdags. Ellen Roug, der ejede SPAR Fanø, har efterfølgende udtrykt utilfredshed med samarbejdet med Fanø Sparekasse, som hun siger er grunden til, at hun nu har indgivet en konkursbegæring. Lukningen skyldes altså ikke, at købmandsbutikken har manglet kunder. Tværtimod har den haft det bedste regnskabsår nogensinde i 2018.

Ellen Roug er taknemmelig for den store opbakning butikken har fået i de 14 år, den har budt fanøboerne indenfor. Hun føler, at butikken og dermed også hende selv og hendes mand Michael Roug har været populære og elskede af de lokale.

- Folk har været virkelig gode til at bakke op om butikken, siger Ellen Roug.

Annonce

SPAR Fanø

  • Ellen Roug ejede SPAR Fanø. Hendes mand Michael Roug var ansat
  • De har haft butikken i 14 år
  • Fanøboerne blev gjort opmærksomme på, at butikken var lukket via et skilt på døren til butikken
  • Billedet er efterfølgende blevet delt på Facebook, hvor flere personer har udtrykt, hvor stort et tab det er for dem og lokalsamfundet

Et tab for lokalsamfundet

SPAR Fanø satte onsdag en seddel på døren til butikken, der informerede fanøboerne om, at butikken var lukket. Det har efterfølgende åbnet op for de store følelser på Facebook, hvor de lokale handlende har udtrykt, hvor stort et tab, det er for dem.

For Ellen Roug er det også et stort tab for lokalsamfundet, men for hende handler det mere om, at Fanø Brugsforening står uden konkurrence.

- Det er ikke godt for en ø som Fanø, at der ikke er konkurrence herover, siger hun.

Tilbage på øen er Rindby Supermarked, der kun har sæsonåbent, og Fanø Brugsforeningens to supermarkeder i henholdsvis Nordby og Sønderho. Herudover er der luftet planer om at opføre et nyt discountsupermarked i Nordby.

Fanø Sparekasse påpeger over for JydskeVestkysten, at Ellen Roug selv har erklæret sig konkurs, men ønsker ikke at udtale sig om samarbejdet. I stedet henviser man til boets kurator og kommer med en generel kommentar.

- Generelt kan det oplyses, at sparekassens indtjeningsgrundlag naturligvis kommer af vores medvirken til, at hjulene kører for øens erhvervsvirksomheder. Vi strækker os langt for at finde brugbare løsninger for kunder, som på den ene eller anden måde er kommet i en økonomisk klemme, siger direktør Henning Balle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];