Annonce
Erhverv

Fanø kobler bosætning og turisme tættere sammen

Lyciums arkitektur skal gå i ét med klitterne – og den er skabt til formålet af Bjarke Ingels Group (BIG). Den hører til på samme måde, som navnet angiver – Lycium er den latinske betegnelse for bukketorn. Bukketorn blev hjembragt af Fanø sømændene fra Kina – og historien om planten er på den måde også historien om Fanøs kultur og historie. Modelfoto: Fanø Kommune
Vadehavsøen ruster sig til fremtiden med udvidet turistsamarbejde, ny erhvervsstrategi og ny attraktion.

FANØ: Året er begyndt er begyndt med vedtagelse af en ny, langsigtet erhvervsstrategi for kommunen.

Et nyt turismeselskab med Esbjerg og Fanø kommuner og formentlig også Tønder Kommune ventes etableret i løbet af året, og så skal undersøgelser afklare, hvornår Lycium - et nyt, spændende og unikt oplevelsescenter - kan forventes bygget i klitterne på Vadehavsøen.

Jo, der er gang i planerne i Fanø Kommune. Borgmester Sofie Valbjørn (Alternativet) er formand for det forberedelsesudvalg, som arbejder med turismeselskabet, og hun ser optimistisk på planerne:

- Der er politisk opbakning i de tre kommuner. Vi venter bare på at få Tønder med. Vi har med støtte fra Erhvervsministeriet ansat en koordinator, som skal drive processen frem. Der er på en konference i januar blevet sendt et klart signal til erhvervslivet, at vi vil gøre dette i fællesskab.

- Der er en overordnet enighed, og vi skal så have fokus på forskellige målgrupper, de små aktører, shopping og restauranter, overnatning på hoteller, vandrerhjem og campingpladser og destinationsselskabets rolle. Vi skal også arbejde med at få skabt selskabets juridiske grundlag, siger Sofie Valbjørn.

Hun forventer, at man er klar med en handlingsplan i uge 49.

Annonce

Erhvervsstrategi 20-25

Fanø Kommune ønsker i sin nye erhvervsstrategi frem til 2025 at øge formidlingen af og informationen om oplevelsen af det lokale Fanø, natur- og kulturarv.

Fanø Kommune ønsker blandt andet. at gennemføre et projekt, som skal formidle UNESCOs verdensarv i Vadehavet set fra Fanø. Fanø Kommune samarbejder med Nationalpark Vadehavet om at gennemføre projektet.

Kommunen ønsker blandt andet

… fortsat at prioritere forskønnelse af bymiljøerne.

… forbedringer og eventuelt udvidelser af cykelstierne på Fanø.

… at understøtte en udvikling med iværksættere, som arbejder med lave produkter ud af øens stedbundne kvaliteter.

… at sætte fokus på at sikre videreførelsen af de vigtige lokale håndværkstraditioner/byggeskik. Gennem det nye Kommunale erhvervsservicetilbud (Erhvervshus Sydjylland) tages en dialog med de lokale håndværkere om, hvilke initiativer, der kan iværksættes. Et initiativ kunne også involvere kontakt til erhvervsuddannelsesinstitutionerne for input omkring lærlinge og håndværksuddannelserne. I regi af Nationalpark Vadehavet kunne der også tænkes i et tværkommunalt projekt om bygningsarv i Vadehavsområdet.

… at der gennem samarbejdet med Nationalpark Vadehavet og med det nye destinationsselskab sigtes mod at identificere Fanøs stedbundne kvaliteter med henblik på at oplyse, uddanne og vejlede erhvervsdrivende i at bruge det stedbundne i udviklingen af oplevelser, nye produkter og service, for eksempel inden for fødevarer. Der kan tages afsæt i nationalparkens partnerskabsprogram.

… også i erhvervsfremmeindsatsen for det stedbundne potentiale at sætte fokus på den lokale fødevareproduktion. I dag kombineres lokal kødproduktion og afsætning på øen med naturpleje. En ny indsats kunne være at undersøge mulighederne for etableringen af et lokalt slagteri. Det kunne også være andre projekter, eksempelvis et lokalt destilleri eller mikromejeri.

Færre biler og hotelønske

På de indre linjer glæder hun sig over vedtagelsen af en ny erhvervsstrategi, der har fokus på turisme, oplevelser og bæredygtighed.

- Den er blevet god, fordi det er lykkedes os at knytte tingene sammen, og vi har fokus på bæredygtighed på den grønne del af den. Vi har fået en tættere kobling mellem Fanø som et godt sted og bo og leve og også være et godt sted for gæster at komme. Hvis vi bare gav den fuld gas på turisme, vil det slide på øen og underminere det, som gør Fanø til det fantastiske sted, det er. Bosætning og turisme kobles tæt sammen, så der er liv på Fanø hele året, forklarer Sofie Valbjørn.

Borgmesteren kunne dog godt ønske sig opførelsen af et hotel, som året rundt kunne tiltrække turistsegmentet fra større byer som København og Hamburg.

I den nye erhvervsstrategi er der blandt andet lagt op til mindre biltrafik på øen. Betyder det så, at turisterne skal lade bilen stå i Esbjerg og så bare tage cyklen med over på færgen?

- Vi vil gerne mindske biltrafikken og få folk til gøre mere brug af den kollektive trafik, men vi kan jo ikke bestemme over parkeringspladserne i Esbjerg. Mange af vores gæster bor i sommerhuse og på campingpladser og har brug for bilen til bagagen, når de skal herover, men når de så er det, håber vi, at de vil lade bilen stå.

Bygget ind i klitlandskab

Varde Kommune har Tirpitz, og Esbjerg Kommune Vadehavscentret som store forholdsvis nye unikke turistmagneter. Det vil Fanø også gerne have med Lycium. Et opsigtsvækkende oplevelsescenter, som tegnet af arkitekten bag Tirpitz, Bjarke Ingels, er tænkt bygget ind i klitlandskabet ved Fanø Vesterhavsbad.

Initiativtager Steen Lassen, der har en tæt familiær tilknytning til Fanø, vil også stå for finansieringen af attraktionen, som skal rumme et naturhistorisk udstillings- og formidlingssted. på Fanø.

- Det er vigtigt, at byggeriet ikke skader naturen, og derfor skal forarbejdet være ekstra grundigt, når byggeriet skal være ude i klitterne, siger Sofie Valbjørn, der som den øvrige del af øens kommunalbestyrelse bakker op om byggeriet af Lycium.

Hun forventer, at det vil stå færdigt i løbet af to-fem år.

Sofie Valbjørn er som borgmester i Fanø Kommune glad for, at bosætning og turisme nu kobles tæt sammen, så der bliver liv på Fanø hele året. Hun kunne dog godt ønske sig opførelsen af et hotel, som året rundt kunne tiltrække turistsegmentet fra større byer som København og Hamburg. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Annonce